0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færre dør af hjertesygdomme

Færre danskere dør af hjertesygdomme. Til gengæld dør flere nu af kræft og andre alderdomssygdomme, fordi vi lever længere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stadig flere danskere reddes fra hjertedød i utide og bliver til gengæld så gamle, at de dør af andre sygdomme som kræft, apopleksi, demens og sukkersyge.

Det fremgår af den nyeste udgave af Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister, der offentliggøres i dag med tal fra år 2000.

Kræften den største dræber
I 1985 skyldtes en tredjedel af alle dødsfald blandt danskere en eller anden form for hjertesygdom. 15 år senere var tallet nede på 24 procent, og kræftsygdommene var under ét den største dræber med 27 procent af dødsfaldene på samvittigheden.

Samtidig dør flere af de sygdomme, der normalt slår folk i den ældste aldersgruppe ihjel:

Dødsfald på grund af sukkersyge er for eksempel næsten fordoblet, og mentale lidelser, der domineres helt af demens, er tredoblet som dødsårsag.

Senere kræftudbrud
De flere kræftdødsfald er også en følge af, at danskerne bliver ældre.

»Der er ingen tvivl om, at den nationale hjerteplan har medført en vis forskydning i dødsårsagerne«, siger afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Hans Storm.

»Jo længere vi lever, jo flere vil uundgåeligt få en kræftsygdom og dø af den. Det vigtigste er ikke, om vi dør af kræft, men om vi ved forebyggelse kan udskyde det tidspunkt, folk får kræft på, og ved bedre behandling sikre en længere overlevelse«.

Han forventer, at man i løbet af et par år vil kunne se de første resultater af den nationale kræftplan, der først for alvor gik i gang i 2000.

Og så vil det netop være senere debut af sygdommen og længere overlevelse, der vil blive målt på.

'En klar succes'
Hjerteforeningens forskningschef, dr.med. Jørgen Videbæk, kalder udviklingen på hjerteområdet »en klar succeshistorie«.

Især hæfter han sig ved faldet i død på grund af iskæmiske hjertesygdomme - herunder blodprop i hjertet og andre sygdomme, som hænger sammen med åreforkalkning - der er omtrent halveret siden 1985.

»Groft sagt skyldes en tredjedel af faldet forebyggelse i form af mindre rygning, bedre kost og mere motion, en anden tredjedel bedre medicinsk behandling og den sidste tredjedel hjerteplanen fra 1993«, siger Jørgen Videbæk.

57.397 døde
I alt døde 57.397 danskere i 2000, og heraf indgår de 57.044 i statistikken.

Over to tredjedele af kvinderne dør efter deres 75. år, mens det kun gælder godt halvdelen af mændene.

I Dødsårsagsregistret kan man også læse, at godt halvdelen af alle danskere dør på hospitalet, mens en fjerdedel dør på plejehjem eller i beskyttet bolig og en femtedel i eget hjem.

Mange dør i vintermånederne
Desuden fremgår det, at døden høster flittigst i årets kolde vintermåneder.

Dødsårsagsregistret har ligesom en række af Sundhedsstyrelsens registre i flere år lidt under mangel på ressourcer, og det er grunden til, at der først nu kan publiceres tal fra år 2000.

»Men vi har nu prioriteret at få registrene ført a jour, og i løbet af i år regner vi med at kunne offentliggøre tal til og med 2003«, siger kontorchef Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce