0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svinefarme skal væk fra byer og naboer

Naturområderne får tilført større mængder kvælstof, end de kan tåle. Derfor vil Venstre indføre skrappere krav til landbrugets udledning af kvælstof. Samtidig skal de udskældte svinefarme ligge, hvor de ikke generer naboerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viemose Kåre
Foto: Viemose Kåre
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De første to planer for genopretning af vandmiljøet har ikke virket efer hensigten. Derfor skal den næste vandmiljøplan indeholde en række langt skrappere krav til landbruget end de nuværende, mener formanden for Folketingets Miljøudvalg Eyvind Vesselbo (V).

Udledningen af kvælstof til naturen skal begrænses, staldenes lugt og ammoniak bør begrænses, svinefarme skal ligge i det åbne land fjernt fra byer og naboer, og gyllen skal adskilles, så problemet lettere kan håndteres. Derudover skal EU give miljøstøtte til de østeuropæiske lande for på den måde at begrænse kvælstofforureningen fra luften. Det siger Eyvind Vesselbo til Ritzau.

Naturområder får tilført for meget kvælstof
Udmeldingen kommer som reaktion på, at Politiken mandag på baggrund af tal fra Danmarks Miljøundersøgelser skriver, at over halvdelen af de danske naturområder for tilført større mængder kvælstof, end de kan tåle.

Flere forskere opfordrer derfor politikerne til at stramme miljøkravene til landmændene. Ifølge Dansk Landbrugs viceformand Henrik Høegh har landbruget dog i forvejen begrænset udvaskningen af kvælstof med 30 procent over de seneste 10-15 år.

Danmarks Miljøundersøgelser ved endnu ikke, hvem der er hovedansvarlig for forureningen, men både eksperter og miljøfolk peger på, at den største danske enkeltkilde til forerening med kvælstof fra luften er landbrugets svinefarme. Landmændene står også for den endnu større udledning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer, fjorde og grundvand.

Vandmiljøplaner har ikke virket
Eyvind Vesselbo er ikke tryg ved, at forskerne er usikre på, hvor de store mængder kvælstof kommer fra. De to vandmiljøplaner har ikke beskyttet naturen, men har været spild af penge, mener Vesselbo.

I december får politikerne analyser af de to vandmiljøplaners resultater. Derefter skal de forhandle en ny vandmiljøplan på plads. Eyvind Vesselbo ønsker et bredt forlig og mener, at både Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Enhedslisten skal være med i forhandlingerne.

Enhedslisten: Afgifter på forurening
Enhedslisten har fremlagt en plan, der skal sikre det danske drikkevand fremover. Partiet vil begrænse landmændenes brug af sprøjtemidler, men vil også sætte ind mod kvælstofforureningen ved at lægge afgift på landbrugets udledning af kvælstof til naturen og indføre en CO2-afgift på kunstgødning.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce