0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stærke og svage børn splittes op

Forældre på kontanthjælp og uden uddannelse sender deres børn til de samme skoler. Velfungerende forældre med job og karriere sender deres børn til andre skoler. Årtiers uddannelsespolitik har slået fejl, mener professor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I skolen spiller Lars fodbold med Peter. Lars' mor er enlig og på kontanthjælp, mens Peters forældre ingen uddannelse har. På naboskolen går Anne og Pernille i samme klasse og svinger sjippetovet efter skoletid. Deres to forældrepar har alle job, hus og en videregående udannelse.

Der er en klar tendens til, at henholdsvis stærke og svage forældre klumper deres børn sammen i henholdsvis stærke og svage skoler. Det gør opgaven med at bryde den negative sociale arv til et nærmest umuligt projekt for folkeskolen.

Hvis eleven Peter i stedet gik i klasse med Pernille, var han bedre stillet. Så ville han lære en anden verden at kende og have bedre chance for selv at få en uddannelse og et job.

Svage børn samles på få skoler
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget en analyse af i alt tre millioner forældre for Ugebrevet A4. Den viser, at 13 procent af de unge i Danmark kommer fra såkaldte socialt svage hjem. De bliver i stigende grad samlet på et mindre antal skoler. På 21 af 52 københavnske folkeskoler kommer over 30 procent af eleverne fra ressourcesvage hjem. Tendensen er den samme i Århus, Odense og andre større provinsbyer.

Forsker: Udviklingen er en advarsel til politikerne
»Der sker i disse år en polarisering mellem forskellige boligtyper, som også smitter af på skolerne. Især i København bliver de belastede skoler mere belastede, mens de gode skoler bliver endnu bedre. Politikerne bør se denne undersøgelse som en advarsel«, siger Hans Thor Andersen, der er lektor på Geografisk Institut i København og har skrevet en række bøger om byudvikling.

Han bliver bakket op af professor Erik Jørgen Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der mener, at årtiers politik har slået fejl.

»Uddannelsespolitikken er brudt sammen«
»Uddannelsespolitikken har siden 1960'erne været båret af idealet om, at flere skulle have en uddannelse, og at man dermed ville få mindre social ulighed. Men det er brudt sammen«, siger han.

Opsplitningen af skoleverdenen giver tre problemer: Det bliver sværere at bryde den sociale arv, der bliver større forskel mellem gode og dårlige skoler, og integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk bliver sværere.

Ugebrevet A4's analyse bygger på data fra Danmarks Statistik for samtlige forældre og børn i 1982, 1997 og 2002. Konklusionen er, at især tre faktorer mindsker barnets chance for at uddannelse og job efter skolen:

Børn af skilte forældre, børn af forældre uden uddannelse og børn, hvis forældre lever af hjælp fra det offentlige, er mindre tilbøjelige til selv at få en uddannelse og et job.

Forældre savner information fra skolerne
Forældreorganisationen Skole og Samfund advarer mod at se for snævert på problematikken og mener, at folkeskolen ikke gør nok ud af fortælle forældrene, hvad der foregår i skolen. Den forståelse er nøglen til at bryde den sociale arv, mener organisationen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce