0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ledere: Dagpengesag skader regeringens troværdighed

Fortumlet fadæse-adfærd, vælgerangst, Nyrupagtig klodsethed og uden autoritet. Avislederne er enige om, at regeringen har kvajet sig eftertrykkeligt med kovendingen i dagpengesagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dagpengeaffæren har kostet regeringen troværdighed. Det er en udbredt konklusion i avisernes lederkommentarer om kovendingen om dagpengeforliget.

Berlingske: Regeringen burde have stået fast
Berlingske Tidende mener, at regeringen burde have stået fast på dagpengeforliget, og at den med sin fortumlede adfærd har skaffet sig sin første seriøst ubehagelige sag på halsen.

»En fadæse, der fuldt fortjent vil blive hevet op og gransket i kirurgisk lys, hver eneste gang nogen frem til valget ønsker at gøre regeringens karakterbog op.«

»Klodsetheder, man ellers troede var patenteret af tidligere statsminister Poul Nyrup, mestres i høj grad også af denne regering. Nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussens fulde tilstedeværelse i de afgørende timer, når der laves følsom politik, er åbenbart helt nødvendig. Hans stigende engagement i internationale sager kan betyde en svækkelse af regeringens duelighed«, fortsætter Berlingske Tidende.

JP: Regeringen dokumenterer vilje til at løbe fra løfter
Morgenavisen Jyllands-Posten konstaterer, at Venstre med sit forsøg på et dagpengeindgreb har dokumenteret sin vilje til at løbe fra gamle løfter, men også sin vilje til at ændre signaler, hvis det bliver opdaget.

Bladet mener dog, at den hurtige retræte har reduceret en truende skandale til nogle ridser i lakken.

Børsen: Angst for vælgerne lover ikke godt for finanslov
Dagbladet Børsen mener ikke, at det lover godt for næste års finanslov, når regeringen er så angst for vælgerne.

»Hvordan vil regeringen få enderne til at mødes, når den ikke kan gennemføre besparelser. Hele ideen med skattestoppet er, at de offentlige udgifter skal omprioriteres. Men kovendingen i går viser, at regeringen ikke tør vække middelklassens harme, når den flytter rundt på udgifterne«, skriver avisen.

Børsen konstaterer, at med VK-regeringens tilbagetog har »alle reformvenlige kræfter i Danmark tabt et slag«.

Ekstra Bladet: Fogh valgte at æde nederlaget nu
Ekstra Bladet mener, at årsagen til regeringskursen var, at Fogh var skræmt af sporene fra Nyrups efterlønssag.

»Anders Fogh vil ikke risikere noget lignende, så han valgte at æde nederlaget nu, frem for at lide med en meget ubehagelig sag frem til det næste valg«.

»Tilbage står vi med en forpjusket regering, en utroværdig beskæftigelsesminister blottet for autoritet, og en statsminister, som man med rette kan kalde opportunist«, skriver Ekstra Bladet.

BT: Fogh tog beslutningen
På lederpladsen skriver BT, at det er usandsynligt, at Thor Pedersen tog beslutningen om at droppe dagpengebesparelserne uden om Fogh.

»Foghs beslutning om at opgive dagpengenedskæringen er formentlig blevet igangsat inden statsministerens afgang til Mexico - omtrent direkte fra Venstres landsmøde«.

Avisen skriver desuden, at dansk politik er under forandring, og at »der mellem Fogh og en del af vælgerkorpset er et aftalemønster af en ny karakter, nemlig Foghs 'Kontrakt med vælgerne'«.

En kontrakt, som Fogh ikke vil bryde og derfor beordrede en kovending i dagpengesagen, mener BT.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce