Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne ønsker højere folkepension

Også selv om det betyder øgede skatter. Befolkningen vil dog nedsætte pensionen for ældre med formue. Det viser en meningsmåling, som Ældre Sagen står bag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Otte ud af ti danskere mener, at niveauet for folkepensionen er for lavt eller alt for lavt. Kun to procent mener, at den er for høj. Godt halvdelen mener, at den skal forhøjes, selv om det koster over skattebilletten.

Det er resultatet af en meningsmåling, som Ældre Sagen har fået udarbejdet af firmaet Zapera via internettet blandt 1.005 danskere.

»Vi havde regnet med opbakning, men det kom bag på os, at den er så massiv, og at den også kommer fra den yngre del af befolkningen. Folkepensionen betragtes som en grundlæggende ydelse i velfærdssamfundet«, siger økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

Selv om danskerne bakker massivt op om en af Danmarks dyreste velfærdsydelser folkepensionen, mener mange, at den skal afhænge af, hvor godt polstret pensionisterne er i forvejen.

Formue skal betyde mindre i pension
Kun fire ud af ti mener, at folkepensionen skal bevares som nu og gives til alle uanset formue. 56 procent mener, at den skal nedsættes, hvis pensionisten har en formue over en vis størrelse.

Samtidig mener 48 procent, at grundbeløbet skal afhænge af indkomsten og ikke som i dag først nedsættes ved en erhvervsindkomst på over cirka 230.000 kroner.

Det er Ældre Sagen mindre glad for:

»Vi mener ikke, at grundbeløbet skal være indkomstafhængigt, for der skal være en tilskyndelse til at spare op. Det skal kunne betale sig at spare op«, siger økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

»Andre ydelser for ældre er indkomstafhængige, for eksempel pensionstillæg og boligydelse, og dér er de ældre med til at aflaste det offentlige system«, siger han.

Gerne højere skat
Halvdelen - eller 51 procent - af de adspurgte vil gerne give mere over skattebilletten for at få forhøjet folkepensionen. Også blandt de yngre generationer. For eksempel tilkendegiver 39 procent af de 25-39-årige, at de gerne betaler mere i skat.

Samtidig angiver 39 procent af danskerne folkepensionen som førsteprioritet, hvis de skulle rangere en række offentlige ydelser: folkepension, førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, børnefamilieydelse, SU og orlovsydelser. Efter folkepensionen prioriteres SU, som 20 procent angiver som førsteprioritet.

»Der er generelt stor opbakning i befolkningen til at bevare og øge folkepensionen, og det afspejles ikke i Folketinget«, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Center for Sammenlignende Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet.

Ifølge professoren ligger danske pensionisters indkomster lavere sammenlignet med andre lande, men der er til gengæld færre fattige pensionister i Danmark. Det skyldes ifølge Ældre Sagen imidlertid, at fattigdomsgrænsen netop er defineret sådan, at folke- pensionister ligger lige over.

Farvel til pensionen
Mange danskere - især de yngre - er dybt pessimistiske, når det gælder folkepensionens fremtid.

Selv om de støtter den, tror de ikke, at politikerne vil bevare den.

57 procent mener, at den helt sikkert eller sandsynligvis ikke vil eksistere i samme form som i dag, når de går på pension.

Blandt de yngre mellem 18 og 39 år tror 70-80 procent ikke på, at den eksisterer, når de skal pensioneres.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce