0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne ønsker højere folkepension

Også selv om det betyder øgede skatter. Befolkningen vil dog nedsætte pensionen for ældre med formue. Det viser en meningsmåling, som Ældre Sagen står bag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Otte ud af ti danskere mener, at niveauet for folkepensionen er for lavt eller alt for lavt. Kun to procent mener, at den er for høj. Godt halvdelen mener, at den skal forhøjes, selv om det koster over skattebilletten.

Det er resultatet af en meningsmåling, som Ældre Sagen har fået udarbejdet af firmaet Zapera via internettet blandt 1.005 danskere.

»Vi havde regnet med opbakning, men det kom bag på os, at den er så massiv, og at den også kommer fra den yngre del af befolkningen. Folkepensionen betragtes som en grundlæggende ydelse i velfærdssamfundet«, siger økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

Selv om danskerne bakker massivt op om en af Danmarks dyreste velfærdsydelser folkepensionen, mener mange, at den skal afhænge af, hvor godt polstret pensionisterne er i forvejen.

Formue skal betyde mindre i pension
Kun fire ud af ti mener, at folkepensionen skal bevares som nu og gives til alle uanset formue. 56 procent mener, at den skal nedsættes, hvis pensionisten har en formue over en vis størrelse.

Samtidig mener 48 procent, at grundbeløbet skal afhænge af indkomsten og ikke som i dag først nedsættes ved en erhvervsindkomst på over cirka 230.000 kroner.

Det er Ældre Sagen mindre glad for:

»Vi mener ikke, at grundbeløbet skal være indkomstafhængigt, for der skal være en tilskyndelse til at spare op. Det skal kunne betale sig at spare op«, siger økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

»Andre ydelser for ældre er indkomstafhængige, for eksempel pensionstillæg og boligydelse, og dér er de ældre med til at aflaste det offentlige system«, siger han.

Gerne højere skat
Halvdelen - eller 51 procent - af de adspurgte vil gerne give mere over skattebilletten for at få forhøjet folkepensionen. Også blandt de yngre generationer. For eksempel tilkendegiver 39 procent af de 25-39-årige, at de gerne betaler mere i skat.

Samtidig angiver 39 procent af danskerne folkepensionen som førsteprioritet, hvis de skulle rangere en række offentlige ydelser: folkepension, førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, børnefamilieydelse, SU og orlovsydelser. Efter folkepensionen prioriteres SU, som 20 procent angiver som førsteprioritet.

»Der er generelt stor opbakning i befolkningen til at bevare og øge folkepensionen, og det afspejles ikke i Folketinget«, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Center for Sammenlignende Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet.

Ifølge professoren ligger danske pensionisters indkomster lavere sammenlignet med andre lande, men der er til gengæld færre fattige pensionister i Danmark. Det skyldes ifølge Ældre Sagen imidlertid, at fattigdomsgrænsen netop er defineret sådan, at folke- pensionister ligger lige over.

Farvel til pensionen
Mange danskere - især de yngre - er dybt pessimistiske, når det gælder folkepensionens fremtid.

Selv om de støtter den, tror de ikke, at politikerne vil bevare den.

57 procent mener, at den helt sikkert eller sandsynligvis ikke vil eksistere i samme form som i dag, når de går på pension.

Blandt de yngre mellem 18 og 39 år tror 70-80 procent ikke på, at den eksisterer, når de skal pensioneres.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden