0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S sammenligner USA med diktaturstater

Når det gælder ligestilling mellem mænd og kvinder, så er USA at sammenligne med diktaturstater som Iran og Saudi-Arabien. Sådan lyder det i Socialdemokraternes nye ligestillingsoplæg, som vækker debat internt i partiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Osgood Søren
Foto: Osgood Søren
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I kampen for øget ligestilling i Danmark går Socialdemokraterne i kødet på USA, der i en 30 sider lang pjece nævnes som afskrækkende eksempel på linje med kvindeundertrykkende nationer som Saudi-Arabien og Iran.

Oplægget til nye ligestillingspolitik blev offentliggjort i går, og det har allerede vakt debat internt i partiet.

»Med opkomsten af to konservative poler med George Bush og det højreorienterede USA på den ene side og fundamentalistiske muslimske kræfter på den anden, har vi en situation, hvor det europæiske frisind, den europæiske grundtanke og herunder respekten for kvinder og mænds ligeværd er under pres«, lyder det i oplægget.

Lykketoft godkendte
Mens partiets formand Mogens Lykketoft har givet formuleringerne det blå stempel, så vendte Per Kaalund sig på gruppemøde i går forgæves mod de bramfrie formuleringer.

»Det er en fornærmelse af amerikanerne, og det er pinligt for socialdemokraterne. Der er masser af områder, hvor jeg er uenig med Bush. Men det er jo ikke hele USA, og man kan ikke sammenligne med Iran«, siger Per Kaalund til Berlingske Tidende.

Ordfører står fast
Men ligestillingsordfører Mette Frederiksen står fast ved ordlyden.

»Når det gælder ligestilling - ikke på alle mulige andre områder - er det rimeligt at sammenligne USA med Iran og Saudi-Arabien. USA har jo i FN modarbejdet progressive kræfter. Med Bush-regeringen placerer USA sig i det dårlige selskab, og det har ikke noget at gøre med, at USA er et demokrati«, siger hun til Jyllands-Posten.

Det konkrete eksempel i ligestillingsudspillet på amerikanske fællestræk med fundamentalistiske lande i Mellemøsten er modstanden mod abort, som både USA, Saudi-Arabien og Iran kæmper imod.

Ligestillingsordfører fra Venstre, Troels Lund Poulsen, siger til Jyllands-Posten, at formuleringerne er et udtryk for, at S har anlagt en anti-amerikansk linje.

»Det ligger jo fint i forlængelse af den linje, som Lykketoft forsøgte sig med som udenrigsminister. Sammenligningen er absurd alene af den grund, at der er flere stater i USA, der har fri abort,« siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce