0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færre støtter folkekirkens særstilling

I 1999 mente 68 procent af danskerne, at folkekirken skal nævnes i grundloven. I dag er tallet faldet til 63 procent.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Færre danskere bakker nu op om den særstatus, som grundloven giver folkekirken i forhold til andre trossamfund.

Selv om befolkningens støtte til folkekirkens tætte bånd til staten stadig er solid, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Kristeligt Dagblad, at der er vigende tilslutning til, at folkekirken som den eneste religion nævnes i grundloven og modtager et årligt milliontilskud fra staten.

De nye tal viser, at der i de seneste fire år er skabt bevægelse i danskernes holdning til folkekirkens særlige status.

Tvivl om statsstøtte
Mens 68 procent af danskerne i 1999 mente, at folkekirken forsat skal have sin særlige placering i grundloven, er det nu 63 procent, der bakker op om den ordning.

Samtidig siger 11 procent af danskerne nu, at de ikke ved, om det er den rigtige stat-kirke-model. Flere er også blevet i tvivl om, statstilskuddet skal fortsætte.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce