0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

47-årig varetægtsfængslet efter skuddrama

Politiet står stadig uden motiv til det skuddrama i Poulstrup ved Hjørring, hvor en 47-årig mand skød og sårede et ægtepar. Manden er varetægtsfængslet i fire uger og skal mentalundersøges.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den mand, der fredag skød et ægtepar i Poulstrup syd for Hjørring, blev lørdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drabsforsøg.

Politiet i Hjørring står stadig uden motiv til skuddramaet, der fredag eftermiddag udspillede sig ved den 47-åriges landejendom ved Poulstrup syd for Hjørring.

Her blev en 51-årig kvinde skudt i baghovedet med et haglgevær, mens hendes 40-årige mand blev ramt i kinden af 75 hagl. Efter skyderiet forskansede gerningsmanden sig i sit hus.

»Vi har endnu ikke skabt klarhed over motivet andet end, at han har set sig gal på de her mennesker«, siger den vagthavende hos Hjørring Politi til Ritzau.

Skal mentalundersøges
Den 47-årige formodede gerningsmand blev lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i fire uger. Han skal desuden gennemgå en mentalundersøgelse, oplyser politiet.

Den 51-årige kvinde svævede lørdag fortsat i overhængende livsfare. Hun er indlagt på Aalborg Sygehus, hvor lægerne kæmper for at redde hendes liv.

Annonce

Annonce