Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Vadstrupgårdsag udløser kritik

Folketingets Ombudsmand kritiserer både Gladsaxe Kommune og Tilsynsrådet for deres behandling af den tidligere leder af institutionen Vadstrupgård, hvor en ansat blev dømt for sexovergreb på børn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I maj 1998 blev der sat juridisk punktum i danmarkshistoriens største sexovergrebssag mod børn, Vadstrupgårdsagen. Men for børnehavens daværende leder, Inga Held, slutter sagen først nu, hvor hun nu har Ombudsmandens ord for, at hun er blevet dårligt behandlet af både Gladsaxe Kommune og Tilsynsrådet.

Kommune satte gang i undersøgelse
Kort tid efter, at den dømte pædagogmedhjælper i maj 1998 fik sin dom på tre og et halvt års fængsel, iværksatte Gladsaxe Kommune en såkaldt uvildig undersøgelse anført af de to juraprofessorer, Jens Peter Christensen og Karsten Revsbech.

I redegørelsen fra december 1998, som blev lækket til Jyllands-Posten, skrev de blandt andet, at »dagligdagen på institutionen ikke var præget af en velfungerende ledelse eller en særligt åben og tillidspræget kommunikation mellem ledere og de ansatte«.

Det fik Jyllands-Posten til at konkludere, at Inga Held havde et medansvar for, at den dømte frit kunne forgribe sig på 20 børn.

Kritik fra ombudsmand
Inga Held forlangte at få aktindsigt i redegørelsen men fik afslag. Om det skriver ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen:

»Jeg har fundet grundlag for at kritisere Gladsaxe Kommunes og Tilsynsrådet for Københavns Amts behandling af Deres sag om indsigt i redegørelsen«.

Samtidig følte Inga Held sig tilsidesat, fordi hun som part i sagen ikke fik lov til at udtale sig til byrådet, før lokalpolitikerne behandlede sagen. Begrundelsen var, at byrådet ikke ville tage stilling til professorernes kritik af hende. Underforstået, at byrådet ikke fandt kritikken tungtvejende nok til en sag.

Men det skulle byrådet have markeret klart og tydeligt over for offentligheden, mener ombudsmanden, for den korte udtalelse gav i stedet »risiko for, at offentligheden fik et negativt indtryk af institutionen og lederen«, fastslår Hans Gammeltoft-Hansen. På det tidspunkt var Inga Helds rolle i Vadstrupgårdsagen dagligt genstand for artikler i pressen.

Afgørelse var fire år undervejs
Inga Held var ikke at træffe mandag, men ifølge hendes mand, Finn Held, har ombudsmandens udtalelse vakt glæde i familien, selv om den har været næsten fire år undervejs.

»Det er en pensioneret børnehaveleders sejr over Gladsaxe Kommune og Tilsynsrådet, så det har vi da fejret, men vi forventer stadig, at kommunen giver Inga aktindsigt i redegørelsen«, siger Finn Held.

Dét ønsker Gladsaxe Kommunes borgmester, Karin Søjberg Holst (S) ikke at kommentere nu. Hun oplyser blot, at økonomiudvalget i dag bliver orienteret om ombudsmandens svar.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden