0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nej til screening for diabetes

Selv om diabetes er en folkesygdom, kan det ikke betale sig at screene store dele af befolkningen for den, konkluderer en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. I stedet skal den praktiserende læge opdage patienterne tidligt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange mennesker i Danmark går rundt med diabetes uden at vide det.

Det kan få alvorlige konsekvenser, fordi de kan udvikle følgesygdomme, inden deres sukkersyge bliver konstateret.

Alligevel anbefaler Sundhedsstyrelsen i en ny rapport ikke en landsdækkende screening for diabetes.

En opgave for den praktiserende læge
Finn Børlum Kristensen, centerchef i Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, forklarer:

»Hvis man skulle indkalde alle folk over 45 til en undersøgelse for diabetes, ville det blive meget omfattende både organisatorisk og økonomisk. De fleste borgere er i kontakt med deres læge mindst en gang om året. Det gælder ikke mindst folk over 45 år. Derfor bør de praktiserende læger i stedet blive bedre til at undersøge for sukkersyge, når patienter for eksempel kommer med ondt i knæet eller overvægt«, Finn Børlum Kristensen.

Professor Sten Madsbad, Endokrinologisk Klinik på Hvidovre Hospital, oplyser, at cirka 230.000 danskere har type-2 diabetes. Men over halvdelen af dem går rundt uden at vide det, da det kun er 110.000, der har fået stillet en diagnose.

National handlingsplan på vej
Mange får ikke den optimale behandling, selv når deres sygdom er opdaget, siger Sundhedsstyrelsens rapport.

Det gælder især på øjenområdet, hvor der er store forskelle fra amt til amt på, hvor ofte man tjekker diabetikeres øjne for nethindeforandringer, der kan føre til blindhed, hvis man opdager dem for sent.

»Der er meget at hente på det område«, siger Finn Børlum Kristensen.

Rapporten anbefaler desuden, at patienter skal lære om deres sygdom og opfordres til at ændre livsstil, så de kan undgå følgesygdomme, som for eksempel hjerte-kar-sygdomme.

Dyrk motion, tab dig og hold op med at ryge. Sådan lyder opskriften på både forebyggelse og behandling af type-2 diabetes. Regeringen har bebudet, at der kommer en national handlingsplan mod diabetes til oktober.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce