0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

V og K afviser kritik af kommuneaftale

Venstre og De Konservative forstår ikke den kritik, som næstformand i Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S) kommer med af statens fordeling af midler til kommunerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De Konservatives finansordfører Lars Barfoed ser mere optimistisk på den økonomiske udvikling i kommunerne end næstformand i Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S). Anker Boye kalder statens fordeling af tilskud til kommunerne »en omvendt Robin Hood«, hvor de rigeste får mest, mens de fattigste får mindst.

Lars Barfoed hævder derimod at kommunerne i det kommende år vil opleve økonomisk fremgang, og venstres finanspolitiske ordfører Kristian Jensen forstår ganske enkelt ikke kritikken.

»Primærkommunerne vil næste år opleve en realvækst i deres økonomi. Når man renser tallene vil de næste år have mere til rådighed. Derfor mener jeg, at kommunernes økonomi er forsvarlig«, siger Lars Barfoed til Ritzau.

Kommuner kan omprioritere
Lars Barfoes understreger dog, at det er en forudsætning, at kommunerne kan omprioritere i takt med, at behovene ændrer sig.

Ifølge Ugebrevet A4 må især folkeskolerne, børnepasningen, ældreplejen og de truede børn frygte at blive taberne, når en lang række kommuner må skære helt ind til benet for at få budgetterne for 2004 til at hænge sammen.

Til det siger den konservative finansordfører Lars Barfoed:

»Ja så har man snart nævnt alle områder. Jeg har svært ved at tro, at alle kan blive tabere«.

V: Forstår ikke kritik
Venstres finanspolitiske ordfører Kristian Jensen siger til Ritzau, at han ikke forstår Anker Boyes udmeldinger.

»I den økonomiske aftale, der er indgået mellem regeringen og kommunerne, er der afsat 875 mio. kr. ekstra til at hæve kommunernes serviceudgifter, og kommunerne ønskede selv, at det ikke skulle præciseres, hvilke områder pengene skulle gå til«, siger Kristian Jensen til Ritzau.

Han fremhæver, at der derudover er afsat en halv milliard kroner som et sikkerhedsnet til de økonomisk svage kommuner, indtil der bliver lavet en ny udligningsreform.

»Derfor forstår jeg ikke, at Anker Boye nu går ud og undsiger den aftale (mellem stat og kommuner), han selv har været med til at forhandle på plads i juni«, siger Kristian Jensen til Ritzau.

Han understreger, at det er aftalt, at den tilskuds- og udligningsreform, som Anker Boye efterlyser, skal følge den kommende strukturreform.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce