0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange henvendelser i voldtægtssag

Politiet har modtaget næsten 40 henvendelser om weekendens to grove overfald - det ene med voldtægt til følge - på kvinder i Århus Botaniske Have. I alt er fire kvinder blevet overfaldet under den igangværende festuge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Adskillige mennesker har reageret på politiets offentliggørelse af signalementet på den mand, der i weekenden begik en fuldbyrdet voldtægt og et forsøg på voldtægt i Botanisk Have i Århus.

»Vi har fået 37 henvendelser om konkrete personer, som kunne passe på signalementet«, siger chefkriminalinspektør Allan Lund.

Alle henvendelser vil blive nøjere undersøgt i løbet af dagen, aftenen og natten.

En cyklist kom meget tæt på voldtægtsmanden, men han har ikke været i stand til at udpege gerningsmanden i politiets fotoarkiv. Han har dog kunnet fortælle, at manden gik med en overlegen attitude, hele tiden kiggede ned og på ingen måde så påvirket ud.

Voldtægtsmand tog kvælertag
Den eftersøgte er mistænkt for to grove overfald i Århus Botaniske Have. Lørdag nat blev en 28-årig kvinde brutalt voldtaget i efter en tur i byen. Hun blev forfulgt og forsøgte at ringe efter hjælp på sin mobiltelefon, men blev overfaldet og voldtaget. Undervejs besvimede hun flere gange, fordi gerningsmanden tog kvælertag på hende.

Sent søndag aften blev en anden kvinde overfaldet af en voldsom mand, der forsøgte at voldtage hende. Den 24-årige kvinde blev grebet bagfra, men gjorde modstand og slap væk.

»Overfaldene har en meget sadistisk karakter«, har chefkriminalinspektør Allan Lund sagt.

Politi: Ikke trygt i Århus
Århus er midt i sin årlige festuge, hvor byen er fuld af mennesker. Hvert år udsættes enkelte kvindelige gæster for voldtægt, men i denne weekend er det gået særlig voldsomt for sig.

Fredag nat blev en 14-årig pige voldtaget af en jævnaldrende dreng, mens to af hans kammerater så på, og lørdag morgen blev en 17-årig kvinde voldtaget på Århus Havn af en bilist, der havde givet hende et lift.

»Virkeligheden er jo, at man ikke kan færdes trygt. Selv om statistikken viser, at der ikke er mange anmeldte voldtægter, sker der altså en masse ude i byen, hvor vi kun ser toppen af isbjerget. Så jeg synes ikke, vi pisker en stemning op. Tværtimod«, siger Allan Lund.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce