Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Hvis forslagene bliver lagt frem på landsmødet, så går jeg på talerstolen og anbefaler, at de ti teser bliver stemt ned', siger Anders Fogh. - Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Olesen Peter Hove,,,Politiken

'Hvis forslagene bliver lagt frem på landsmødet, så går jeg på talerstolen og anbefaler, at de ti teser bliver stemt ned', siger Anders Fogh. - Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fogh går til angreb på Pind-teser

Statsminister Anders Fogh Rasmussen går til angreb på de ti såkaldte liberale teser, som borgmester Søren Pind og andre Venstrefolk har lagt frem. Teserne skal ikke til afstemning på partiets landsmøde i november, slår statsministeren fast.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer nu direkte borgmester Søren Pind og de andre V-folk bag de såkaldte ti liberale teser til at trække deres forslag, så de ikke når til afstemning på partiets landsmøde i november.

»Min klare holdning er, at de forslag ikke skal til afstemning på Venstres landsmøde«, siger statsministeren til Politiken.

Vil anbefale at forslagene bliver stemt ned
Dermed er der lagt op til en konfrontation mellem Venstre-toppen på Christiansborg og gruppen bag borgmester Søren Pind.

Så sent som på et strategimøde mandag besluttede gruppen at fastholde, at teserne skal lægges frem som forslag på landsmødet.

»Vores vedtægter er sådan, at hvis nogen insisterer på at få en afstemning, kan vi ikke forhindre det. Men hvis forslagene bliver lagt frem, så vil jeg gerne allerede nu gøre det fuldstændigt klart, at så går jeg på talerstolen på landsmødet og anbefaler, at de ti teser bliver stemt ned«, siger statsministeren.

Vil ikke være med til at 'kortslutte proces'
Anders Fogh tilføjer, at han synes, det er udmærket, at Venstre-folkene bidrager til idédebatten i partiet.

Og han mener, forslagene peger fint frem mod vedtagelsen af et nyt principprogram i 2006.

»Men jeg vil også gerne gøre det klart, at jeg ikke ønsker at være med til at kortslutte den proces ved at sætte delbidrag til afstemning på Venstres landsmøde«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Læs stort interview med statsministeren i Politiken torsdag.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden