0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Græshoppe med jysk accent

Danmark er blevet en dyreart rigere. Den jyske markgræshoppe, som arten er blevet døbt, lever på den jyske vestkyst og kan kendes på sin særlige sang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På en 50 kilometer lang strækning i klitterne mellem Blåvandshuk og Hvide Sande ved den jyske vestkyst er der noget besynderligt ved græshopperne.

Det er, som om de synger anderledes.

Sådan tænkte Ole Fogh Nielsen, forfatter til en række undervisningshæfter og bogen 'De danske græshopper', da han i 1992 vandrede gennem klitterne.

Ny art
Nu har han netop offentliggjort en rapport, som baseret på godt ti års undersøgelser slår fast, at Danmark er blevet en græshoppeart rigere.

Det sker uhyre sjældent, at der opdages nye insektarter, og endnu mere sjældent, at opdagelserne gøres i Danmark.

Alligevel har hverken den nye græshoppe, som også kaldes Chorthippus jutlandica, eller opdageren Ole Fogh Nielsen fået meget opmærksomhed.

Græshopper har ikke den store bevågenhed
Interessen for græshopper er tilsyneladende ikke overvældende, konkluderer Ole Fogh Nielsen uden større overraskelse i stemmen.

»Der findes ingen andre græshoppeeksperter i Danmark. Interessen for græshopper er langt større i Sydeuropa. Jeg har netop offentliggjort resultatet af min undersøgelse på engelsk og vil formentligt få henvendelser fra græshoppeforskere i udlandet, men bortset fra de, vil opdagelsen nok ikke blive bemærket af ret mange«, fortæller Ole Fogh Nielsen.

Musiklærer bag fund
»Indtil videre har jeg kun fundet den jyske markgræshoppe i området mellem Blåvandshuk og Hvide Sande. Men det ville ikke undre mig, hvis for eksempel tyske kolleger kan finde den i området ved den dansk-tyske grænse. Her er klimaet og vegetationen meget lig den, jeg har fundet den jyske markgræshoppe i«, siger manden, som egentlig er uddannet musiklærer, men i mange år har beskæftiget sig med især græshopper og guldsmede i Danmark.

Den nye græshoppe er en lille skabning på mellem 15 og 18 mm og vil for ikkegræshoppekendere være svær at identificere.

Kend den på sangen
Ifølge Ole Fogh Nielsen er den letteste måde at kende den jyske markgræshoppe på at lytte til dens sang, som kan høres, når solen varmer de jyske klitter op.

»Man skal kende græshoppernes sang for at kunne finde den jyske markgræshoppe. Det er selvfølgelig de færreste mennesker, der kan adskille den ene græshoppearts sang fra den anden. Der findes 33 græshoppearter i Danmark. Men hvis man sætter sig lidt ind i græshoppernes sang ved for eksempel at lytte til indspilninger med disse forskellige sange, kan man sagtens finde frem til den nye art«, mener Ole Fogh Nielsen, som i sin undersøgelse skriver, at sangen kan kendes på »en række korte, svirrende strofer, der kommer ret hurtigt efter hinanden. De enkelte strofer varer 0,5 til 0,9 sekunder, og en sang består som regel af 6-7 strofer«.

Ses bedst om sommeren
Chorthippus jutlandica er den mest almindelige græshoppeart i klitområdet, hvor den er blevet opdaget.

Interesserede kan se nærmere på det lille kr