0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lettelse over opklaring

Efter at en 22-årig mand har tilstået drabet på den 12-årige Mia Teglgaard Sprotte betragter politiet sagen som opklaret. Politiet er lettet over sagens afslutning, men går samtidig i gang med at undersøge, om gerningsmanden står bag andre uopklarede forbrydelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efterforskere fremlagde detaljer om sagen. - Foto: Jens Dresling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et lettet og stolt hold af politifolk kunne tirsdag eftermiddag ved et pressemøde i Ringsted erklære sagen om mordet på 12-årige Mia Teglgaard Sprotte for opklaret.

»Det er et af de grimmeste drab i mands minde, vi nu har opklaret«, indledte politimester i Ringsted Signe Justesen pressemødet med meget hæs stemme.

»Ja, undskyld min stemmeføring. Men det har været hårdt arbejde de sidste par dage«, undskyldte hun.

'Tingene passer'
Forud for pressemødet havde retsgenetikere bekræftet, at de dna-spor, der blev fundet på et kondom ved gerningsstedet, stammer fra den 22-årige, der tidligere på dagen tilstod drabet. Dermed betragter politiet sagen som opklaret.

»Tingene passer sammen. Vi har fat i den rigtige mand«, sagde Signe Justesen, der var lettet over, at den 22-årige sigtede også har tilstået både drabet og det seksuelle misbrug af Mia Teglgaard Sprotte.

Afhørt for en uge siden
Allerede en uge inden anholdelsen var den sigtede til afhøring hos politiet, hvor han blandt andet fortalte, at han på gerningstidspunktet fredag 27. juni slet ikke havde været i nærheden af området, hvor Mia Teglgaard Sprotte blev fundet dræbt. I

midlertid pegede flere vidneudsagn på, at den sigtede havde befundet sig i området, og i løbet af sidste uge fik politiet bestyrket sin mistanke, da også den sigtedes forældres vidneudsagn ikke stemte overens med mandens egen forklaring.

Afhørt for lukkede døre
Signe Justesen kom herefter med en kort gennemgang af den sigtedes forklaring, som han afgav tidligere på dagen for lukkede døre, efter ønske fra både anklager og forvarer.

»Det var klart, at han ikke ville kunne bære at forklare om sine gerninger, hvis salen var fuld af pressefolk, men jeg har fået tilladelse af retten til at gengive den sigtedes forklaring i hovedtræk. Det sker ikke så tit, at man får lov til det. Men der var enighed om, at både offentligheden og borgere i Benløse skal have lidt at vide om, hvad der skete«, sagde hun.

Det slog klik
Den sigtede har forklaret, at han cyklede ad stien bag fodboldbanerne, hvor han fredag aften ved 21-tiden mødte Mia Teglgaard Sprotte, som han har forklaret, at han ikke kendte i forvejen.

»Han kontaktede hende, og her har han forklaret, at det slår klik for ham. Han tager halsgreb på hende og trækker hende med ind i krattet«, fortalte Signe Justesen.

Hjemmefra havde den sigtede medbragt den grønne fugesnor, som han kvalte den 12-årige pige med ved at binde den om hendes hals med en knude i nakken.

Han flyttede herefter liget cirka 25 meter hen til et krat, hvor han gravede et hul. Her misbrugte han pigen seksuelt og lagde hende bagefter ned i graven.

»Han har fortalt, at han dækkede graven til, men ikke så godt, som han ville. Han følte sig forstyrret af en mand, der var ude at lufte sin hund. Han gik i panik og forsvandt på sin cykel«, sagde Signe Justesen, der tilføjede, at politiet nu skal efterprøve mandens forklaring og ved yderligere afhøringer regner med at få flere detaljer om, hvad der nøjagtig foregik i krattet i Benløse.

Lettelse hos manden
Politiet kunne efter afhøringen spore en vis lettelse hos den sigtede.

»Han var meget grådkvalt, da han blev ført ind i retten, men han var ret rolig, da vi var færdige«, sagde politimesteren, der blev suppleret af lederen af Rejseholdet, vicekriminalinspektør Ove Larsen:

»Han bad næsten om at fortælle det. Jeg tror, han følte sig lettet over at komme af med det«, sagde han.

Ikke et fuldstændigt indtryk
Efter referatet af forklaringen blev politimesteren mødt af en storm af spørgsmål fra pressen. En del af dem hverken ville eller kunne politiet besvare endnu.

»I må ikke forlange, at vi har et fuldstændigt indtryk af sagen endnu«, sagde politimesteren, med henvisning til at tilståelsen først faldt tirsdag morgen.

På grund af den sigtedes unge alder blev der spurgt til, om gerningsmanden adskiller sig fra politiets typiske billede af pædofile.

»Umiddelbart virker han som den type unge mænd, vi nogle gange møder, som har begået meget grove forbrydelser«, svarede efterforskningsleder fra Rejseholdet, vicekriminalkommissær Poul B. Andersen.

Dnaprofil sendes rundt
Umiddelbart matcher gerningsmandens dna-profil ikke dna-spor fra uopklarede sager i politiets register.

Alligevel vil politiet nu undersøge, om den sigtede kan sættes i forbindelse med andre grove forbrydelser af samme karakter både på Ringstedegnen, men også i Esbjerg, hvor den unge mand har boet i en periode.

»Det er klart, at man spreder kikkerten lidt, når man har en gerningsmand af denne her karakter«, sagde Poul B. Andersen.