0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Traumatiserede flygtninge under pres

Nyankomne flygtninge er mere traumatiserede end nogensinde, melder kommuner. Men den lave starthjælp, der skal presse dem i arbejde, gælder for alle.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De flygtninge, der er kommet til Danmark det seneste år, er svage og mere traumatiserede end tidligere. Det melder en stribe kommuner, som mærker tendensen år ét, efter at regeringen gjorde det sværere at få ophold i landet og samtidig beskar hjælpen til de få, der kom igennem nåleøjet.

Hul i hovedet at give dem arbejde
Den lave starthjælp, presset på at lære dansk og finde et arbejde og de øvrige regler over for de nyankomne gælder én for alle, alle for én.

»Hovedparten, ja 90 procent af de flygtninge, vi har fået det seneste år, er syge. Enten fysisk svækkede eller traumatiserede. De har uhyggeligheder med i bagagen. At stille krav til, at de kommer i arbejde, er hul i hovedet«, siger lederen af integrationsafdelingen i Horsens, Ruth Syshøj.

»Det er de færreste, der kan gå direkte ud af flyet og over i roemarken for at få job. Men det er intentionen i lovgivningen, og det er her, kæden knækker. De vil gerne arbejde, men de kan ikke, og det er ikke af ond vilje«, siger hun.

En række kommuner bekræfter, at de nyankomne flygtninge har det værre end før set, og mener, at de stramme regler ikke burde ramme dem.

Starthjælp er en pisk
Normalt antager kommunerne, at 20-30 procent af flygtningene er traumatiserede. Men det tal er i dag for lavt.

»Der er færre, men de er tungere. Mange er traumatiserede, eller der er forhold, som kræver særlig behandling, og de er ikke arbejdsmarkedsparate. Det gælder 30-40 procent af dem, der kommer«, siger socialdirektør i Gentofte Kommune Søren Bønløkke.

Forstander Kaj Axel Jensen fra Sprogcenter Odense, der underviser flygtninge, kan også mærke udviklingen.

»Det er godt, at vi er sluppet af med sødsuppeholdningen, men vi stiller for store krav til traumatiserede flygtninge, som presses helt umenneskeligt. Starthjælpen er en pisk, som de ikke har godt af. Her er jeg bange for, at det er kammet over«.

Haarder fastholder startpakke
Grete Svendsen fra Den Psykosociale Enhed i Dansk Flygtningehjælp bekræfter, at det er meget svært for traumatiserede flygtninge at honorere de krav, Danmark stiller til dem.

»De traumatiserede har færre ressourcer efter flugt; ofte har familien været splittet, den er overdreven angst for, at hinanden kommer noget til og for at miste. Det sluger al energi at holde traumerne på afstand. Når de så samtidig lynhurtigt skal lære dansk og ud at finde et job, bliver det for meget«, siger hun.

Indvandrerminister Bertel Haarder (V) fastholder, at den lave starthjælp gælder for alle.

»Flygter de til ethvert andet land, får de ikke mere. I øvrigt er forskellen på, hvad de fik tidligere og nu, ikke så stor«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce