0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Familiesammenføring: For udansk

Egentlig ser det hele lyst ud for danske Charlotte Rosendahl.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun tager inden for få uger sin ph.d-grad i biokemi og knokler i laboratoriet i Minneapolis i USA, hvor hun bor - bagefter kan hun og manden Ted og sønnen Julius rejse til Utah, hvor hun har fået fast arbejde på et universitetet.

Men der er kommet malurt i Charlottes bæger. Og det skyldes den danske regering og folketingsflertallet. For kravet om, at man som dansk statsborger ved en familiesammenføring sammen med sin partner skal have nærmere tilknytning til Danmark end til partnerens land vil kunne forhindre Charlotte Rosendahl i at vende hjem en dag - og det er ellers hendes bestemte hensigt at tage familien med til Danmark om nogle år.

Men det bliver mere end svært, når man som hun har boet i udlandet i otte år og er gift med en amerikaner. For hvad tæller så til fordel for den danske tilknytning - og hvad tæller til fordel for, at de danske myndigheder vil henvise familien til at blive, hvor de er?

Selve dette regnestykke kan Charlotte Rosendahl ikke på forhånd gennemregne, fordi det i høj grad er baseret på embedsmændenes skøn. Først den dag, hun og familien ønsker at flytte over Atlanten til hendes fødeland, kan hun få en afgørelse.

På den baggrund er hun blevet bange, bedrøvet og vred. Hun søgte job i Danmark for nylig og fik det ikke - men hun vidste dengang ikke, at vejen formentlig ville være spærret af bureaukrati og indrejseproblemer.

Nu, hvor problemets omfang er gået op for Charlotte, er hun blevet meget optaget af at bekæmpe de danske regler. Det gør hun blandt andet gennem organisationen Danes Worldwide.

»Det er lidt ligesom om, at den danske stat siger til mig: »Du forlod dit land i en periode, og det skal du straffes for. Du er ikke dansk mere«. Det er kort sagt rædselsfuldt, og selv om vi ikke har søgt om tilladelse til at flytte til Danmark endnu, så fylder det meget i min bevidsthed«.

Hun tilføjer, at hun håber at loven bliver ændret, så hun kan få lov at tage sin familie med til Danmark. Men ikke under alle omstændigheder:

»Jeg håber ikke, det bliver med en lovændring, som vil tillade amerikanere at komme ind med deres ægtefæller, men ikke somaliere for eksempel. Kærligheden har ingen grænser, og man skal have friheden til at elske den, man vil, og hvor man vil. Hvis man er dansk statsborger, er det vigtigt, at man har de samme rettigheder - hvad betyder det ellers at være dansk statsborger?«, spørger Charlotte Rosendahl.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce