0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Familiesammenføring: For fremmede

Er det fair at sige, at hvis ens to børn bor i Danmark med permanent ophold her i landet, så har man ikke »nær tilknytning til en i Danmark fastboende person?«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Og at man derfor skal forlade landet i den kommende uge, rejse hjem til Bosnien og en by, hvor man ikke kan bo, og efterlade sine børn på 18 og 21 år her - sammen med deres mormor?

Det synes Udlændingestyrelsen.

Men bosniske Zoran, der er kroat af fødsel, og hans kone Snezana Krilic, der er serber, synes det ikke.
Snezana græder store tårer, når hun snakker om udsigten til at forlade sine børn om få dage - og ikke vide, hvornår hun skal se dem igen.

Under krigen i Eksjugoslavien flygtede først Snezanas mor - de to børns mormor - og Snezanas to søstre til Danmark og fik asyl i begyndelsen af 1990'erne.

Da situationen forværredes for familien, sendte Snezana og Zoran deres to børn - drengen Davor og pigen Milijana - herop i sikkerhed i 1996. Datteren var tolv år, sønnen lidt ældre.

Forældrene søgte om tilladelse til selv at rejse hertil, men fik afslag. De kom dog alligevel i 1999, hvor deres børn fik permanent ophold i Danmark, og forældrene søgte straks asyl. Det fik de endeligt afslag på sidste år, fordi situationen på Balkan er blevet bedre.

Deres advokat glemte bare at fortælle familien om afslaget. Derfor kom de ikke i tide i gang med at søge familiesammenføring med børnene. De har nu klaget over advokaten til Advokatrådet.

I mellemtiden var datteren blevet 18 år, og hun var derfor ikke længere i teknisk forstand et barn - hun kan derfor heller ikke længere udløse en familiesammenføring, fordi det kun gives i forbindelse med børn under myndighedsalderen.

Men endnu mere vigtigt for afgørelsen er, at Udlændingestyrelsen ikke mener, at Zoran og Snezana har en tilknytning til Danmark, »der ligger ud over, hvad selve det familiemæssige forhold til børnene indebærer«, som det fremgår af afslaget - derfor skal de forlade landet straks.

Snezana og Zoran bor på fjerde år i asylcenter i Vipperød.

Ikke alene frygter de en tvangsudsendelse, fordi de så bliver skilt fra deres børn - deres hjemby i Bosnien er i dag muslimsk område, og de kan som henholdsvis kroat og serber ikke leve der.

18-årige Milijana bor hos en moster i Lyngby og går i 1.g på Gladsaxe Gymnasium, hvor hun klarer sig fint - på trods af at hendes psyke er stærkt slidt af de mange års usikkerhed. Hendes bror Davor på 21 arbejder i en DSB-kiosk i Lyngby, han har taget uddannelse som it-supporter og starter på datalogi-studiet til efteråret. Han bor i en lille lejlighed med sin mormor.

De to store børn, der taler flydende dansk efter syv år her i landet og slet ikke kan forestille sig at vende hjem til Bosnien, ser deres far og mor ofte, når de kommer på besøg fra asylcentret

Begge børn er chokerede over, at forældrene nu skal forlade Danmark. Og over at de danske myndigheder kan mene, at deres forældres tilknytning er større til Bosnien end til Danmark, hvor de har deres børn og andre nære familiemedlemmer.

»Jeg ved ikke, hvad der vil ske, hvis min far og mor bliver tvunget tilbage til Bosnien. Jeg tør ikke tænke på det«, siger Milijana.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce