0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærere vil have længere uddannelse

Lærerstuderende skal stadig have en fireårig grunduddannelse. Men oveni skal der være en overbygning på to til tre år, der består af en række moduler, som den studerende kan vælge imellem, mener Danmarks Lærerforening.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lærerstuderende skal stadig have en fireårig grunduddannelse. Men oveni skal der være en overbygning på to til tre år, der består af en række moduler, som den studerende kan vælge imellem, mener Danmarks Lærerforening DLF.

Modulerne skal være kurser i diverse pædagogiske emner. Det kan være specialundervisning, skole/hjem samarbejde, pædagogik i forhold til store elever, indskolingspædagogik og så videre, fortæller DLFs formand Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.dk.

Uddannelse sideløbende med arbejde
Han forestiller sig, at de lærerstuderende - som i dag - kommer ud på skolerne efter den fire-årige grunduddannelse. Men sideløbende med deres arbejde på skolerne skal de undervises i de moduler de har valgt og først når de har taget eksaminer i deres valgfag er de færdiguddannede. Systemet kendes fra andre professioner som læger og gymnasielærere.

Ved den seneste læreruddannelsesreform i 1997 var Lærerforeningens politik, at grunduddannelsen skulle forlænges til fem år, men Anders Bondo Christensen mener, at der er mere kvalitetsløft i den nye måde at tænke læreruddannelse på.

Refleksion og specialisering
Overbygningen vil give de unge lærere mulighed for at reflektere over de erfaringer, de gør i den daglige undervisning på skolen, siger han. Og så vil den give mulighed for specialisering.

»Hvis den unge lærer for eksempel kan se, at hendes kombination af linjefag lægger op til, at hun mest kommer til at undervise de store elever, så vil det være fornuftigt at tage et modul, der handler om pædagogik specielt rettet mod udslusningstrinnet«, siger Anders Bondo.

Danmarks Evalueringsinstitut er i september klar med en evaluering af den nugældende læreruddannelse, som sandsynligvis vil udløse heftig debat i offentligheden og på Christiansborg.

Politiken.dk