0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere løsladt efter G8-møde

Flere danskere fra organisationen Globale Rødder blev anholdt i eftermiddag i Lausanne i Schweiz, nogle timer efter at G8-topmødet i den nærliggende franske by Evian var indledt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Flere danskere fra organisationen Globale Rødder blev anholdt søndag eftermiddag i Lausanne i Schweiz, nogle timer efter at G8-topmødet i den nærliggende franske by Evian var indledt. De er nu alle løsladt og på vej hjem til Danmark.

Anholdelserne skete, da schweizisk politi omringede en teltlejr for 700 tilrejsende demonstranter.

Aktivisterne blev anholdt én efter én og kørt til et sikkerhedsområde.

For mange blev anholdt
Efter tre timers tilbageholdelse blev alle på nær én løsladt, og søndag aften var størstedelen af den danske delegation som planlagt på vej hjem Danmark efter en hektisk weekend, oplyser en talsmand. Senere i aftes blev også den sidste danske aktivist løsladt.

»De har anholdt alt for mange i forhold til, hvad deres system kan håndtere, og derfor sad aktivisterne i anholdelsesbiler i flere timer, før de blev løsladt«, siger Sebastian Gjerding fra Globale Rødder, der nu vil indgive en officiel klage over politiets "voldsanvendelse" og over uretmæssige anholdelser til de schweiziske myndigheder.

Blokerede indfaldsveje
De danske demonstranter deltog søndag i blokader af indfaldsveje i Lausanne med det formål at hindre delegerede i at nå frem til G8-mødet i Evian på den franske side af grænsen.

I alt 150 danskere i tre busser tog til området for at protestere mod »elitens topmøde«, som de kalder mødet 1.-3. juni mellem verdens syv førende industrilande samt Rusland.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce