0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gudløs præst skal forklare sig hos biskoppen

I dag skal præsten, der ikke tror på Gud, møde sin biskop.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når sognepræst Thorkild Grosbøll fra Taarbæk nord for København tirsdag formiddag møder i Bispegården i Helsingør til en samtale med biskoppen for at forklare sig, er det ikke uden bange anelser.

For hans udtalelser om, at han ikke tror på centrale kristne foreteelser som skabelsen, opstandelsen og det evige liv, kan i værste fald koste ham præstekjolen.

'Han gik ved Gud ikke gennem lukkede døre'
Taarbæk-præsten gjorde sig i Weekendavisen forrige fredag under overskriften »Præsten tror ikke på Gud« til talsmand for, at den kristne barnetro aldrig har sagt ham noget.

Han sagde også, at han »ved Gud« ikke tror på, at Jesus gik gennem lukkede døre og stod op af døde.

'Intellektuelt slaskede'
Og han langede ud efter kolleger og sagde, at mange præster taler mod bedre vidende i kirken, og at de er intellektuelt uvederhæftige og slaskede.

Næstformanden i Den Danske Præsteforening, Helle Christiansen, mener, at sagen er principiel, for den vil være med til at sætte grænsen for, hvor langt præster kan gå med hensyn til at modernisere Bibelens budskaber.

Må ikke siges offentligt
Een ting er, hvad en præst tænker i sit lønkammer, noget andet, hvad man som embedsmand kan sige offentligt.

»Man skal i den evangelisk-lutherske kirke ikke være specielt hellig for at være præst. Og det er ikke sådan, at man som præst ikke må tvivle. Det ville intet menneske kunne bære. Men når det er sagt, er der grænser for forkyndelsesfriheden. Vi har Bibelen at holde os til, og bevæger man sig alt for langt væk fra den, kan der være basis for en sag«, siger Helle Christiansen.

Selv tror hun på det evige liv som »en fortsættelse efter døden i en form, som Gud vil ...«.

Fergo: Den går ikke
Kirkeminister Tove Fergo har erklæret, at det ikke er muligt at være præst i den danske folkekirke med Grosbølls holdninger.

Og biskop Lise-Lotte Rebel har bedt den åbenmundede statsteolog om en forklaring, og den falder altså tirsdag.

'Forfriskende'
Mens rektor for Pastoralseminariet Mogens Lindhardt omvendt har betegnet de kontroversielle udtalelser som »forfriskende«.

Sidst en dansk præst blev afskediget på grund af teologisk strid, var i 1999, da sognepræst Bent Feldbæk Nielsen fra Thy praktiserede dåbsritualet i strid med reglerne i folkekirken.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce