0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læger: Vi er i gang med at forbedre astmabehandlingen

De praktiserende læger bliver kritiseret for at behandle astmapatienter for dårligt. De Praktiserende Lægers Organisation tager imod kritikken, men har allerede gang i nye tiltag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Landets praktiserende læger bliver beskyldt for ikke at undersøge astmapatienter grundigt nok, så patienterne kommer i den rette medicinske behandling. »Dialogen er for dårlig og tiden for knap«, lyder kritikken.

'Vant til kritikken'
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Lassen tager imod kritikken.

»Vi er vant til den slags kritik. Vi får næsten dagligt henvendelser fra speciallæger, fordi vi ikke gør nok ud af deres patienter. Vores holdning er, at vi altid kan gøre det bedre, og det er ikke fordi, vi ikke gør det godt nu. Men vi sidder med den ubehagelige prioritering, og der skal også være plads til andre patienter«, siger Jørgen Lassen.

Store tiltag sat i værk
Han understreger, at der allerede er gjort store tiltag på astmaområdet.

For eksempel satte de praktiserende læger 1. april i år projektet 'Netværkspraksis' i gang. Et samarbejde mellem praktiserende læger, som i fællesskab køber det dyre undersøgelsesudstyr, som en grundig undersøgelse af astmapatienterne kræver.

Samtidig er der mulighed for at ansætte en specialsygeplejerske, som skal tage sig af den tidskrævende undersøgelse og undervisning i astmasygdom- og medicin.

Opdateret viden
»Det er vi overbeviste om, at mange læger vil gøre brug af, og det vil forbedre behandlingen«, siger Jørgen Lassen, som også har øjnene åbne i forhold til efteruddannelse.

»Vi skal sørge for at få opdateret vores viden om de nyeste behandlingsmuligheder, og vi er opmærksomme på, at vores efteruddannelsesprogram tilbyder kurser, som også dækker astma«, siger de praktiserende lægers formand.

'En god udvikling'
Og den melding er Astma-Allergi Forbundet lykkelig for.

»Det lyder virkelig godt. Det er en god udvikling. Vi er slet ikke i tvivl om, at lægerne kan gøre den store indsats, så det læner vi os begejstret og trygt op ad«, siger kommunikations- og souschef i Astma-Allergi Forbundet Anne Holm Hansen, som lægger vægt på, at lægerne ikke fagligt har været for dårlige, men at det er dialogen, det har knebet med.

'Vi skal sparke til patienterne'
Og her er hun helt med på, at hendes egen forening også skal på banen.

»Nu er det patienterne, vi skal ud og sparke til. Og der har vi som forbund forpligtelse til at sprede budskabet om, at astmapatienter kan undgå symptomer med den rette medicinske behandling«, siger Anne Holm Hansen.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), stillede mandag spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, om hvilke foranstaltninger ministeren vil iværksætte for at sikre, at landets 300.000 astmapatienter garanteres en korrekt medicinsk behandling.

Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra ministeren.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce