0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen må forklare årsag til Irak-krig

Det er endnu ikke lykkedes at finde de masseødelæggelsesvåben i Irak, som var den direkte begrundelse for angrebet på olielandet. Det har sat gang i debatten i USA og England, som førte an i det militære angreb. Nu kræver oppositionen i Danmark også en forklaring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er endnu ikke lykkedes at finde de masseødelæggelsesvåben i Irak, som var den direkte begrundelse for angrebet på olielandet. Det har sat gang i debatten i USA og England, som førte an i det militære angreb. Nu kræver oppositionen i Danmark også en forklaring.

Efter at USA nu har erklæret, at spørgsmålet om våbnene fremfor alt blev valgt af {rdquo}bureaukratiske{rdquo} årsager - og at de allerede kan være blevet destrueret før krigens start - så mener Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at regeringen skylder Folketinget en forklaring.

»Regeringen bør komme med en redegørelse til Folketinget«, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod til Ritzau.

»Vi er selvfølgelig glade for, at Irak er blevet befriet, men det ændrer ikke ved, at regeringen begrundede Danmarks deltagelse i krigen med Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Sagens kerne var netop, at USA - og regeringen - ikke ville give FN's våbeninspektører mere tid til at finde dem«

Helveg: en betænkelig situation
Også den Radikale udenrigsordfører, tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, kræver en redegørelse.

»Når det endnu ikke er lykkedes USA at finde disse masseødelæggelsesvåben, så stiller det selvfølgelig spørgsmålet, om det var urigtige oplysninger, eller om man ikke vidste, hvad der foregik. Selv om de endnu kan dukke op, så er det en betænkelig situation«, siger Niels Helveg Petersen.

SF's udenrigsordfører, Villy Søvndal, siger, at kravet om bevisføring rækker ud over krigen mod Irak.

»Hvis vi skal kunne opbygge en international retsorden, så skal USA ikke bare kunne påstå, at et land har masseødelæggelsesvåben, og det er så det. Derfor siger jeg til stats- og forsvarsministeren: Vær venlig at redegøre for, hvad I har sagt undervejs, hvad der i dag er af beviser, og hvilken konsekvenser det får for fremtidig bevisførelse«, siger Villy Søvndal til Ritzau.

Masseødelæggelsesvåben et bureaukratisk skalkeskjul
Den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz siger i et interview i det amerikanske blad Vanity Fair, at påstanden om Saddam Husseins kemiske og biologiske våben blot var en af årsagerne til ønsket om en krig.

»Af bureaukratiske årsager besluttede vi os for ét emne, masseødelæggelsesvåben, fordi det var den eneste grund, alle kunne enes om«, siger Paul Wolfowitz i interviewet.

Den nuværende forsvarsminister Donald Rumsfeld har sagt, at det manglende fund af de påståede masseødelæggelsesvåben kan skyldes, at de allerede var blevet destrueret inden krigens start.

Danske dobbeltmeldinger
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) gentog den 13. maj i et svar til Folketingets forsvarsudvalg, at Danmarks deltagelse i krigen mod Irak skyldtes landets masseødelæggelsesvåben. Ifølge udenrigsministeren fremgår det af regeringens beslutningsforslag om deltagelse i krigen, at det handlede om at få Irak til at leve op til FN's resolutioner.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har dog - efter de manglende fund af våbnene - sagt, at de ikke var den eneste begrundelse for det danske militærbidrag. Statsmisteren sagde på et pressemøde den 29. april, at det ikke var noget troværdighedsproblem for krigen, at de irakiske masseødelæggelsesvåben endnu ikke er dukket op.

»Der er mange andre gode grunde til, at den militære aktion blev iværksat. Samarbejde med terrorister var en anden begrundelse. Under alle omstændigheder er verden blevet et bedre sted at leve, når et diktatorisk regime er fjernet. Det er berettiget i sig selv«, sagde statsministeren ved den lejlighed.

Dansk Folkeparti afviser
Danske Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Peter Skaarup, afviser, at de manglende beviser på de påståede masseødelæggelsesvåben stiller spørgsmålstegn ved beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse i krigen mod Irak.

Peter Skaarup understreger, at koalitionens styrker stadig leder efter disse våben, men selv om det aldrig skulle lykkes at finde dem, så ændrer det intet.

»FN resolutionerne drejede om, at Saddam Hussein skulle dokumentere, at han havde destrueret sine masseødelæggelsesvåben. Det gjorde han ikke, og derfor kom krigen. Det er da kun godt, hvis det nu viser sig, at der ikke er masseødelæggelsesvåben. Under alle omstændigheder har krigen været en succes, og den irakiske befolkning er blevet befriet«, siger Peter Skaarup.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce