0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kirkeminister Fergo hyrer budgetbisser

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kirkeminister Tove Fergo har hyret hjælp i Finansministeriet for at få styr på økonomien i ministeriet.

Det sker som følge af kraftige kritik fra bla. Rigsrevisionen af den økonomiske forvaltning af Kirkeministeriet.

Organisationens arbejdsgange 'kulegraves'
Efter aftale med finansminister Thor Pedersen (V) får Tove Fergo nogle af hans embedsmænd over i sit ministerium, for at 'kulegrave organisation og arbejdsgange i Kirkeministeriet med det formål, at jeg hurtigst muligt kan etablere en effektiv økonomistyring i ministeriet', skriver hun i en pressemeddelelse.

Kirkeministeren har desuden entreret med en advokat for at få skik på sit ministerium. Advokaten skal afgive 'en nærmere, uafhængig og hurtig belysning af sagsbehandlingen i Kirkeministeriet', skriver Fergo.

Rigsrevisionen har konstateret rod i Kirkeministeriets forvaltning af folkekirkens præstelønninger og andre ministerielle udgifter.

Dårlig budgetlægning og økonomistyring
Kirkeministeriets budgetlægning og økonomistyring bliver af Rigsrevisionen kategoriseret som utilfredsstillende, og her findes også årsagen til, at den såkaldte fællesfond er kommet i økonomisk uføre.

Fonden - som Kirkeministeriet forvalter - finansierer blandt andet også udviklingen af den nye, elektroniske kirkebog samt forsikringer og stiftsadministrationerne, svarende til knap en milliard kroner i år 2001.

Resten af Folkekirkens 5,5 milliarder kroner store budget står de lokale kirkekasser selv for, fraregnet en statsstøtte på en halv milliard kroner.

Ikke lovligt at inddrage renteindtægter
Rigsrevisionen konstaterer, at Kirkeministeriet ikke kan finde støtte i økonomiloven til at malke kirkekasserne for penge ved at inddrage deres renteindtægter.

Og så kalder Rigsrevisionen det uholdbart, at Kirkeministeriet har brugt lån fra stifterne til at finansiere fællesfondudgifter.

Fergo 'for optimistisk'
Noget, som landets biskopper sidste år protesterede voldsomt over, at Tove Fergo beordrede dem til at yde. Hele rodet er også skyld i, at Fergo sidste sommer over for Folketinget lovede mere, end hun kunne holde, da hun i et samråd forsikrede, at fællesfondens budget for år 2002 ikke ville blive sprængt.

Det var 'for optimistisk', skriver Rigsrevisionen efter at have analyseret budgettet.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce