0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Australske forskere vil undersøge SARS-viruset på dyr

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Herhjemme er SARS-panikken indtil videre behersket, men i udlandet er der heftig aktivitet mange steder på grund af den nye epidemiske lungesygdom. Australske forskere har planer om at smitte dyr med SARS-viruset for at finde ud af, hvordan sygdommen er opstået og har spredt sig. Det oplyser de australske myndigheder i dag til det franske nyhedsbureau AFP.

Forskere ved en af Australiens mest betydningsfulde forskningsinstitutioner siger, at eksperimenterne udføres efter opfordring fra FN-kontorer, og i samarbejde med forskere i Canada, hvor SARS (alvorligt akut åndedrætssyndrom) har kostet 16 mennesker livet.

SARS-alarm i Kastrup
Ifølge de australske planer skal kyllinger, grise og katte bruges til at udforske, om sygdommen er opstået hos dyr og siden sprunget over arts-barrieren til mennesker.

Det australske forskningsinitiativ kommer dagen efter, at WHO onsdag skærpede beredskaber omkring SARS med advarsler om ikke at rejse til henholdsvis Kina og Toronto i Canada.

Herhjemme blev et SAS-fly fra Beijing i Kina onsdag eftermiddag isoleret i Kastrup Lufthavn af frygt for, at man havde en SARS-smittet patient om bord. Der var tale om en maskine fra Beijing. En i Sverige bosiddende kineser havde det lidt skidt i flyet, og et lægehold fra Glostrup blev derfor sendt ud for at tage imod maskinen og den sløje svensk-kineser.

Lægeholdet kunne dog straks fastslå, at det ikke var SARS og den sløje patient kunne derfor tage hjem som om intet var hændt.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce