0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker snød med stort set alle analyser

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En forsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) snød med stort set alle de analyser, han var involveret i siden 1998.

Det viser en kulegravning af den pågældende seniorforsker, der af samme årsag blev bortvist fra sit job i midten af marts i år.

Fusk med 1200 analyser
Første del af kulegravningen er netop afsluttet. Den konkluderer, at stort set alle de resultater, den nu bortviste medarbejder har rapporteret, afviger fra de faktiske målinger, oplyser DMU i en pressemeddelelse.

Snyderiet omfatter knap 1200 kemiske analyser, primært af de såkaldte PAH-forbindelser, som er giftige tjærestoffer, der finder vej til både jord og vand.

Men der har også været fusket med analyser af phthalater og fosfortriestere, der begge er blødgørere, og i enkelte tilfælde har der været fusket med analyser af andre specialstoffer.

Data leveret videre
DMU har ikke brugt de fejlbehæftede data til egne rapporter, men leveret dem videre til Miljøstyrelsen samt en række amter og private laboratorier.

I breve til 24 kunder erkendte DMU, da sagen kom frem, at analyseresultater om PAH'er ikke er formidlet korrekt.

Forskningschef Niels Kroer fra Danmarks Miljøundersøgelser beklagede overfor Politiken, at en af hans medarbejdere »har lavet noget, der ikke er så godt«.

Med vilje
Niels Kroer afviste blankt, at fejlene kan være opstået som sjusk eller inkompentence.

»Det har været gjort med vilje«, sagde Niels Kroer, der ikke kunne sige noget om, hvad motivet har været. Derimod er Niels Kroer »ret sikker på«, at der har været tale om en enkelt mands arbejde.

»Vi kan ikke se et formål med det, der er sket. Fejlene peger ikke i en bestemt retning, selv om der måske en tendens til, at problemernes omfang er blevet nedtonet«, sagde Niels Kroer.

Politiken.dk

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce