0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark er besættelsesmagt i Irak

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark vil rent folkeretligt blive betragtet som besættelsesmagt i Irak, når krigen er slut. Det fremgår af et notat fra Udenrigsministeriet, som også fastslår, at som besættelsesmagt vil Danmark være medansvarlig for det irakiske folks velfærd.

Notatet er udarbejdet af Udenrigsministeriets folkeretskontor i forbindelse med VK-regeringens plan om at sende danske soldater til Irak for at lede et brigadehovedkvarter. Planen blev opgivet sent onsdag aften, da regeringen fik et klart nej fra Socialdemokratiet, de radikale og Kristeligt Folkeparti.

»Det må antages, at det som udgangspunkt er deltagerne i koalitionen, der (....) må betragtes som besættelsesmagt i humanitær folkeretlig forstand«, skriver Udenrigsministeriets jurister i notatet.

Det er også juristernes vurdering, at »forpligtelserne i 4. Genève-konventions artikel 55 og 56 formentlig må antages at påhvile Danmark i det omfang, det er relevant«.

De to artikler beskriver en besættelsesmagts pligt til at sikre befolkningen mad, medicin, sanitet og hospitaler samt til at beskytte befolkningens »private, økonomiske og kulturelle liv«.

Radikalt nej
Danmarks status som besættelsesmagt er en af begrundelserne for, at de radikale torsdag endeligt besluttede at sige nej til at sende danske soldater, politifolk, læger og sygeplejersker til Irak for at deltage i den stabiliseringsstyrke, som skal beskytte nødhjælp og genopbygningsarbejdet.

»Vi er nu besættelsesmagt, og det er koalitionens opgave at skabe ro og orden i Irak. Men det bør danske soldater ikke bidrage til. Vi skal holde fast i FN-sporet«, siger Marianne Jelved (R).

»I stedet bør vi bruge vores ressourcer på nødhjælp. Vi tilbød regeringen at finde 400 millioner kroner til nødhjælp i år, så det er ikke et spørgsmål om penge«.

Dermed lægger Jelved luft til Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, som blandt andet har begrundet sit nej til hovedkvarteret med, at Danmark ikke »havde kræfter« til et så stort bidrag. Hvis Danmark både skulle bidrage til stabiliseringsstyrken med de knap 400 mand og lede et hovedkvarter, ville det koste 800 millioner kroner i år og næste år.

Socialdemokratiet har i modsætning til R valgt at sige ja til det danske bidrag til stabiliseringsstyrken. Lykketoft beklager uenigheden.

Gerne FN-mandat
»Det er ærgerligt, men jeg kan godt forstå argumentationen. Jeg havde også helst set et klart FN-mandat, men det kommer ikke foreløbig. Derfor har vi lagt den afgørende vægt på, at bidraget har en entydig profil med vægt på beskyttelse af nødhjælp«, siger Mogens Lykketoft.

Bekymrer det dig, at Danmark får status som besættelsesmagt?

»Det er klart. Det er også en del af baggrunden for at afvise hovedkvarteret. Men vi synes, at vi havde været inde i et positivt forløb med regeringen og havde fået indflydelse på det danske bidrag. Jeg tror ikke, at danskerne mener, at fordi vi sagde nej til krigen, så skal vi også sige nej til enhver form for medvirken til at feje op«.

Kristeligt Folkeparti har endnu ikke gjort sin stilling op, men er også bekymret for den danske status.

»Det er da ikke rart. Jeg tror ikke, at ret mange danskere er klar over, at Danmark er besættelsesmagt med de store forpligtelser, der kan følge med. Det er ikke noget, regeringen har gjort meget for at fremhæve«, siger KrF-formand Jann Sjursen.

DF overrasket
Dansk Folkeparti er overrasket over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sent onsdag aften valgte at opgive det danske hovedkvarter. Af hensyn til det brede flertal og selv om det kunne vedtages alene med Dansk Folkeparti.

Det undrer også, at Fogh tog Dansk Folkeparti til indtægt for at ønske bred opbakning bag det danske bidrag. »Det må vist være en smutter«, siger DF-leder Pia Kjærsgaard.

Som en del af den danske stabiliseringsstyrke vil Danmark sende en særlig enhed til Bagdad, der skal koordinere og rådgive de danske udsendte. Den særlige enhed skal også forberede oprettelse af en dansk ambassade i Bagdad.

Søværnets Operative Kommando, SOK, oplyste torsdag, at ubåden 'Sælen', som opererer i Den Persiske Golf, er blevet ramt af alvorlig maskinskade. Skaden vil gøre 'Sælen' ukampdygtig i tre uger.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce