0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

130 km/t på de fleste motorveje

Bilister vil få lov til at køre hurtigere på alle lange lige motorvejsstrækninger i Danmark. Det er resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som ventes på plads fredag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen og Dansk Folkeparti ventes fredag at indgå en aftale om at sætte fartgrænsen op til 130 km/t på de danske motorveje. Den høje fart vil blive tilladt på over halvdelen af strækningerne. Samtidig bliver straffen for at køre for hurtigt skærpet med både højere bøder og lavere grænser for, hvornår kørekortet ryger.

»Vi er rimelig tæt på en aftale«, siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Per Dalgaard.

Ifølge Politikens oplysninger ventes de sidste detaljer i aftalen at falde på plads fredag morgen. Derefter skal forliget godkendes i regeringspartiernes folketingsgrupper.

Dansk Folkepartis hovedkrav i forhandlingerne med justitsminister Lene Espersen (K) har været, at de 130 km/t bliver den generelle hastighedsgrænse på motorvejene. Med skiltning der, hvor det ikke bliver tilladt at køre 130 km/t.

Justitsministeren lagde oprindelig op til kun at hæve grænsen til 130 på 15 pct. af strækningerne. På andre 50 pct. skulle fartgrænsen så op på 120 km og for resten blive på 110.

Rapport gjorde udslaget
Efter en rapport fra Vejdirektoratet, som har gennemgået alle motorvejene, er regeringen indstillet på at tillade 130 km/t på flere strækninger. Aftalen med Dansk Folkeparti vil betyde, at de 130 km/t kommer til at gælde på alle lange lige strækninger i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Omkring de store byer og de steder, hvor sikkerheden kræver det, vil fartgrænsen forblive på 110 km/t.

»Det bliver enklere. Regeringens oprindelige forslag var totalt forvirrende med 110, 120 og 130 km/t. Nu kommer der til at stå 130 km/t på motorveje ved landegrænsen, og så skilter vi med 110 dér, hvor det er nødvendigt. Jeg tror ikke, der vil komme til at være 120 nogen steder«, siger Per Dalgaard.

Dansk Folkeparti har også krævet en plan for, hvordan resten af motorvejene bliver klar til 130 km/t, samt et løfte om, at nye motorveje vil blive bygget, så der kan køres 130 km/t.

Skal blinke ved kørebaneskift
Den højere hastighed bliver kombineret med pligt til at blinke af ved kørebaneskift og med højere bøder for at køre for stærkt samt en skærpet grænse for, hvornår kørekortet ryger.

Venstres trafikordfører, Karsten Nonbo - som også er formand for Færdselssikkerhedskommissionen - er parat til at skærpe straffen endnu mere.

»Nu indfører vi nogle troværdige hastighedsgrænser. Til gengæld skal vi slå hårdest muligt ned på dem, der overtræder grænserne. Jeg har ikke noget imod, at bøderne fik en tak mere, og hvis tolerancen for kørekortet bliver sat endnu længere ned«, siger Karsten Nonbo.

Nonbo understreger, at det er hans personlige synspunkt, som han vil forelægge Venstres gruppe.

Opposition og Færdselsråd frygter flere ulykker
Både oppositionen på Christiansborg og Rådet for Større Færdselssikkerhed har kritiseret regeringens plan om højere hastighed. De frygter flere trafikulykker og flere trafikdræbte.

»Det er åbenbart fuldstændig uundgåeligt, at hastighederne skal op. Men der er ingen tvivl om, at det koster menneskeliv«, siger direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed, René la Cour Sell. Han er dog tilfreds med de nye regler for blink ved vognbaneskift og hårdere straffe.

»Men jeg ville ønske, at vi fik en mere systematisk plan for trafiksikkerheden i stedet for at lave en aftale om hastighed og så påklistre nogle trafiksikkerhedshjørner hist og her«, siger han.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter