0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

790 naturbrande på seks uger

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På blot halvanden måned er Falck rykket ud til så mange naturbrande i det tørre danske forårslandskab, at antallet af brande hastigt nærmer sig 800. Til sammenligning rykkede Falck hele sidste år ud til 1870 naturbrande i alt. Falck står for brandslukningsberedskabet i ca. 65 procent af landets kommuner.

Ifølge en helt frisk opgørelse har Falck fra den 9. marts og til og med 2. påskedag slukket omkring 790 brande.

Sjusker med ild i naturen
De sønderjyske marker og skove tager rekorden. I Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter er brandfolkene rykket ud til naturbrande 201 gange.

Ringkøbing og Viborg amter følger godt med i den kedelige statistik. Her har der 144 gange været behov for slukningskøretøjer - for eksempel fordi folk har været uforsigtige med omgang med ild i naturen.

Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter står for 108 brande, Fyns Amts for 68, Nordjyllands Amt har haft 115 naturbrande, Århus Amt har haft 61 af slagsen og Frederiksberg og København har haft 99 udrykninger til naturbrande.

Varmt forår får skylden
Det er det varme og tørre forår kombineret med en stærk blæst, der har fået de mange brande til at løbe løbsk. Heldigvis er der ikke oplysninger om, at brandene har forårsaget personskade. Men blandt andet ved en brand nær Køge gik 300 kyllinger til, da en kyllingestald i løbet af påsken blev flammernes bytte.

De mange brande får Falck til på det kraftigste at advare folk mod at smide cigaretskodder eller tømme askebægre i vejkanten og være yderst forsigtige med mark- og haveafbrændinger.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce