0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

130 km/t på halvdelen af motorvejene

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bilisterne får efter al sandsynlighed lov til at køre 130 km/t på cirka halvdelen af de danske motorveje. Regningen for at gøre vejene klar til den højere hastighed er over 100 mio. kr., skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Regeringen er med justitsminister Lene Espersen (K) i spidsen ved at være klar med en ændring af sit oprindelige forslag, hvor det kun var cirka 15 procent af motorvejsnettet, hvor 130 km/t blev tilladt.

Vejdirektoratet har i en rapport gennemgået alle motorveje, og nu er regeringspartiernes vurdering, at det vil være forsvarligt at sætte hastigheden op til 130 km/t på flere strækninger.

Støtte fra DF, nej fra S
Dansk Folkeparti er det eneste parti, der er indstillet på at hjælpe regeringen med at opfylde valgløftet om 130 km/t på motorveje.

Socialdemokraten Sandy Brinck, der sidder i retsudvalget, sagde til Politiken i forbindelse med regeringens præsentation af det ændrede forslag om højere hastighed, at regeringen ikke skulle vente Socialdemokraternes støtte

»Jeg synes, regeringen spiller hasard med menneskeliv. Og de gør det vel vidende, at højere hastighed uanset hvad betyder voldsommere uheld og flere dræbte på motorvejene«, sagde Sandy Brinck i september.

Også SF protesterer over planen med henvisning til, at det vil koste menneskeliv.

Indretter lovgivningen til virkeligheden
Det er imidlertid en ren politisk automatreaktion, mener Karsten Nonbo, der både er medlem af Folketingets trafik- og retsudvalg for Venstre samt formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

Han mener, at de fleste dødsulykker på motorvejene skyldes selvmordskandidater, som kører omtrent 150 km/t. Og de vil alligevel ikke lade sig påvirke af højere fartgrænser.

»Vi indretter lovgivningen til virkeligheden, hvor folk faktisk kører mellem 110 og 130 km/t på motorvejene. Der er ikke sagligt belæg for at sige, at det vil give flere dødsfald. Samtidig forhøjer vi jo bøderne og indfører hurtigere frakendelse af kørekortet for at sætte ind over for selvmordskandidaterne«, siger han til Ritzau.

Karsten Nonbo erkender dog samtidig, at han savner statistik, der kan dokumentere, om dødsulykker på motorvejene typisk finder sted ved hastigheder over eller under 130 km/t.

Mange overskrider fartgrænserne
Mange danskere kører allerede i dag hurtigere på motorvejene end de tilladte 110 km/t, viser Vejdirektoratets nye tal.

For eksempel er gennemsnitshastigheden på motorvejen ved Nyborg 125 km/t for alle biler. 15 procent kører hurtigere end 148 km/t.

Dansk Folkeparti og regeringen ventes at afslutte forhandlingerne i næste uge. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger skal ændringsforslaget godkendes i regeringens topudvalg, koordinationsudvalget, på tirsdag.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce