0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet efterlyser vidner til hærchefens exit

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olesen Peter Hove
Foto: Olesen Peter Hove

Ingen danske myndigheder har set eller hørt noget til Al-Khazraji, siden han mandag morgen gik udenfor sin lejlighed for at ryge en cigaret. - Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Trods en international efterlysning gennem Interpol er den tidligere irakiske hærchef Nazar Al-Khazraji stadig som sunket i jorden et døgn efter, at han ifølge sin familie forsvandt fra sit hjem i Sorø. Det er endnu ikke lykkedes politiet at få kontakt med vidner, der har set Nizar al-Khazraji mandag morgen, da han ifølge familien gik ud for at ryge en smøg.

Politiet har talt med et enkelt vidne, der så den nu forsvundne tidligere irakiske hærchef søndag aften. Men ingen har tilsyneladende set manden mandag morgen, da han ifølge familiens oplysninger forlod lejligheden i Sorø for at gå udenfor og ryge en cigaret.

»Vidnet så hærchefen og hans søn gå den sædvanlige tur søndag aften mellem kl. 18.30 og kl. 19«, siger kriminalinspektør Erik Andersen i Ringsted.

I området er der ellers en del trafik netop omkring dette tidspunkt. Bl.a. afleveres en del børn til den nærliggende institution.

»Vi har fået en del henvendelser fra folk, der mener at have set ham forskellige steder i Danmark. De har reageret på billedet af ham i medierne«, siger Erik Andersen. Disse tip har dog ikke ført til nogen afklaring.

Kilde siger, han er i Saudi-Arabien
En kilde i det eksilirakiske miljø i London siger til Politiken, at hærchefen er i Saudi-Arabien, hvor han ønsker at deltage i opgøret med Iraks diktator Saddam Hussein.

Politikere kritiserer
Flere partier i Folketinget er oprørte over, at det tilsyneladende er lykkedes den mistænkte krigsforbryder at flygte.

Justitsminister Lene Espersen (K) kalder sagen for »yderst beklagelig« og har bedt statsadvokaten for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, om en redegørelse.

Afviser kritik
Birgitte Vestberg afviser, at der er grund til kritik:

»Der var ikke noget, som tydede på, at han ville forlade landet og ingen indikation på, at han havde ændret sine vaner«.

Der har ifølge Birgitte Vestberg kun været grundlag for en såkaldt surrogatfængsling. Det vil sige, at hærchefen har fået inddraget sit pas og været i løbende kontakt med Ringsted Politi.

'Kan ikke vente med røre den irakiske jord'
Nizar al-Khazraji har udtalt, at han ønsker at rejse til Irak for at slås - alligevel har statsadvokaten ikke forsøgt at få ham varetægtsfængslet.

»Jeg kan næsten ikke vente med at røre den irakiske jord og dufte den irakiske luft. Mit største mål er at bidrage til, at Irak bliver befriet for Saddam«, sagde Nizar al-Khazraji i begyndelsen af februar til Politikens tyrkisksprogede avis, Haaber.

USA: Han er en vigtig brik i krigen
Hærchefen er fra amerikansk side blevet udset som en vigtig brik i krigen mod Irak.

Ifølge irakiske kilder skal det være de saudiarabiske myndigheder, som har hjulpet Nizar al-Khazraji ud af Danmark.

I november søgte han om dansk tilladelse til at rejse til Saudi-Arabien.

Turkmenere: Vi har bortført hærchefen
En turkmensk gruppe påstod tirsdag aften, at den har bortført den tidligere irakiske hærchef.

Gruppen - Turkmen Independent and Liberation Front - forsvarer de irakiske turkmeneres rettigheder, hed det i en email.

Fogh: Hærchefs forsvinden utilfredsstillende Statsminister Anders Fogh Rasmussen er utilfreds med, at det er lykkedes den tidligere irakiske hærchef at forsvinde, mens han var under opsyn af det danske politi.

»Det er naturligvis dybt beklageligt, at hærchefen tilsyneladende er forsvundet ud i den blå luft. Det er en stærkt utilfredsstillende situation«, sagde Anders Fogh Rasmussen i dag på et pressemøde i Statsministeriet.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce