0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skovflåter inficeret med ukendt bakterie

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er god grund til at frygte skovflåtens bid. Den lille bidemide kan både medføre lammelser og hjerteproblemer og nu ser det ud til, at der er endnu større grund til at undgå skovflåten. Foreløbige resultater af et projekt ved Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet viser nemlig, at hver fjerde skovflåt er inficeret med en ny og næsten ukendt bakterie ved navn ehrlichia.

»Hvert år bliver 30.000-40.000 danskere rutinemæssigt undersøgt for den velkendte borrelia-bakterie, som findes i hver tiende skovflåt. Men når patienter kommer med hovedpine, træthed, muskelsmerter og feber, forbinder lægerne det ikke med ehrlichia, simpelthen fordi de ikke kender infektionen«, siger læge og forskerstuderende Sigurdur Skaphédinsson til bladet Ny Viden.

Bakterien Ehrlichia - som skovflåter overfører - findes i 70 procent af de danske rådyr. Udbredelsen af Skovflåten er steget kraftigt de seneste årtier i takt med, at bestanden af rådyr har nærmet sig den halve million. Den otte-benede blodmide får bakterier og virus, når den i larvestadiet suger blod fra mus, og overfører dem typisk videre til mennesker og dyr, når den er 2-3 mm lang og på nymfestadiet.

Ingen udslæt
Han tilføjer, at det ikke gør det lettere for lægerne, at ehrlichia ikke giver udslæt.

Det skræmmende ved en ehrlichia-infektion er, at den angriber de hvide blodlegemer og dermed svækker immunforsvaret.

»De fleste danner antistoffer og kommer på toppen igen efter en uges tid, men nogle få vil få følgesygdomme som lungebetændelse og lignende, og det kan i sidste ende få fatale konsekvenser«, mener Sigurdur Skaphédinsson.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce