0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uvidenhed om brandfarer ved koncerter

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Røgeffekter og fyrværkeri bliver mere og mere almindeligt ved koncerter og diskoteksarrangementer - også i Danmark. Det er et skråplan, fordi det nemt kan ende galt, mener blandt andet Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, der efterlyser mere information til ejere og bestyrere af haller, forsamlingshuse og diskoteker.

Advarslen kommer, efter at natklubbrand på Rhode Island i USA kostede næsten 100 mennesker livet. Branden opstod, da et rockorkester affyrede fyrværkeri under deres koncert.

Ingen nye regler
Direktøren for Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Peter Johansen, mener at Danmark er dækket tilstrækkeligt ind med de gældende regler på området.

Som udgangspunkt er det ulovligt at bruge fyrværkeri eller levende ild under indendørs sceneoptræden, hvis ikke de lokale brandmyndigheder har givet en særlig dispensation. Og efter diskoteksulykken i Göteborg, der på mange måder mindede om ulykken i USA med mange dødsofre, blev reglerne om brandsikkerhed skærpet.

Uvidenhed er den største fare
Nøgleordet for er derfor mere oplysning til udlejerne og brugerne.

»Folk tænker ikke over, at når de pynter pænt op med guirlander og andet papirudsmykning eller bruger åben ild på scenen, så er det en ren brandfælde. Eller at røgeffekter kan sløre brandudgangene«, siger Peter Johansen til Ritzau.

Han mener, at koncertarrangører eller diskoteksbestyrere ofte ikke kender til hverken reglerne eller farerne og derfor blandt andet ikke får informeret de ansatte og musikerne tilstrækkeligt.

»Jeg tror ikke, det er uvilje - men slet og ret menneskelig uvidenhed og ubetænksomhed«

En løsning kunne ifølge direktøren for brandinstituttet være at forlange, at bestyrere og ejere af haller, forsamlingshuse og diskoteker får et slags kørekort med særlig fokus på sikkerhedsspørgsmål.

Advarer mod brug af fyrværkeri
Også Foreningen af Kommunale Beredskabschefer advarer mod tendensen med at benytte fyrværkeri som indendørs showeffekt.

»Jeg mener, det er en uheldig udvikling, og jeg vil kraftigt advare mod brug af såvel fyrværkeri som røgeffekter i de tæt pakkede koncertlokaler. Der er blandt andet set eksempler på, at folk har troet, at røg fra en rigtig brand var en røgeffekt i forbindelse med en sceneoptræden«, siger Odenses viceberedskabschef Arne Lindgaard, som er medlem af Foreningen af Kommunale Beredskabschefers bestyrelse til Ritzau.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce