Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politimorder igen i retten

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen af parterne ville påtage sig bevisbyrden, da Østre Landsret i går skulle tage stilling til, om Kriminalforsorgen uden saglig grund holdt den dobbelte politimorder Steen Viktor Christensen isoleret i en enecelle i næsten 21 måneder fra november 1998 til august 2000.

Han vil have rettens ord for, at isolationen - eller enrumsanbringelsen som det hedder i det særlige fængselssprog - var ulovlig. Den var båret af usaglige, politiske hensyn for at tilfredstille folkestemningen, sagde hans advokat, Peter Hjørne, i retten.

Men han var ikke meget for at bevise sin påstand. Han mente, det var op til fængselsmyndighederne at godtgøre, at der havde været et sagligt grundlag for isolationen.

Advokat afviste bevisbyrde
Det mente statens advokat, Karsten Hagel-Sørensen, at der havde været i rigeligt mål. Men han afviste, at bevisbyrden lå hos ham. Hvis der var sket noget forkert, var det op til Peter Hjørne at påvise det, sagde statens advokat.

Steen Viktor Christensen blev anbragt i enecelle i Herstedvester, da han kom tilbage til Danmark for at afsone en livstidsdom for drab på to politibetjente i den finske hovedstad Helsinki. De danske myndigheder mente, der var stor risiko for, han ellers ville flygte.

»Det er en helt almindelig, saglig risikovurdering, vi har foretaget«, sagde Krimininalforsorgens direktør, William Rentzmann, i går som vidne. Han pegede på, at de finske fængselsmyndigheder havde betegnet Steen Viktor Christensen som uberegnelig og havde vurderet, at der var stor fare for, at han ville undvige og måske tage gidsler for at nå friheden.

»Politisk diktat«
»Tankegangen var, at vi langsomt skulle løsne på vilkårene, efterhånden som vi fik et bedre kendskab til ham«, sagde William Rentzmann. Han tilføjede, at processen kom til at trække længere ud end forudset, fordi Steen Viktor Christensen ikke ville samarbejde.

Peter Hjørne mente, at daværende justitsminister Frank Jensen (S) havde givet et politisk diktat om, hvordan politimorderen skulle behandles. Advokaten pegede på, at ministeren under en debat i Folketinget havde sagt, at han efter politidrabene i Finland havde grebet ind.

Men William Rentzmann understregede, at ministeren kun havde strammet op på de generelle regler for indsattes udgang fra fængsler. Det skete i lyset af, at Steen Viktor Christensen begik politidrabene, da han under afsoningen af to tidligere domme fik sin første udgang fra fængslet uden ledsager.

Forsvarer ser sammenhæng med forbrydelse
Peter Hjørne mente, at Steen Viktor Christensen var blevet behandlet ringere end andre med livstidsdomme: »Jeg ser en klar sammenhæng mellem forbrydelsens karakter (politidrabene, red.) og enrumsanbringelsen. Og det er usagligt«, sagde Peter Hjørne.

Karsten Hagel-Sørensen fastholdt, at isolationen kun skyldtes flugtfaren: »Der er ikke skygge af dokumentation for, at der er taget usaglige hensyn«, sagde Karsten Hagel-Sørensen.

Østre Landsret afsiger dom i sagen 25. marts.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden