0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske abortlæger bliver truet

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gynækologer, der markerer sig i abortdebatten, får anonyme trusler fra abortmodstandere, skriver Kristeligt Dagblad.

»Jeg får jævnligt e-mails, hvor jeg bliver kaldt morder og bliver sammenlignet med Hitler. Jeg har også fået mails, hvor det bliver beskrevet, hvordan jeg langsomt skal dø, og så skriver de, at de ved, hvor jeg bor«, siger administrerende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, til avisen.

Charlotte Wilken-Jensen er formand for Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, DSOG, og er desuden læge i foreningen Sex og Samfund. I den forbindelse er hun aktiv deltager i abortdebatten, ligesom hun er en varm fortaler for fortrydelsespillen.

Også den tidligere formand for DSOG samt en anden af Sex og Samfunds læger kender til trusler.

Modstanderforening: Forkasteligt at true
I abortmodstanderforeningen Retten til Liv tager formand Laurits Lauersen Bjerre afstand fra brug af trusler.

»Det er forkasteligt at true og ikke en måde at fremme sagen på. Tværtimod. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er nogle af vores medlemmer, der kan finde på det, men jeg tvivler«, siger hun.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce