0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF vil fratage udlændinge deres stemmeret

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkeparti vil fremsætte et lovforslag, som gradvist fratager udlændinge deres stemmeret.

I første omgang skal borgere fra tredjelande fratages stemmeretten ved kommunal- og amtsrådsvalg, derefter følger borgere fra andre EU-lande, foreslår partiet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I 1989 stemte 77.253 udlændinge ved kommunalvalget, og ved det seneste kommunalvalg i 2001 var tallet mere end fordoblet til 155.880.

Frygter for stor indflydelse til udlændinge
Men fremfor at betragte den stigende valgdeltagelse som et tegn på, at udlændinge i Danmark bekender sig til demokratiet, er Dansk Folkepartis retsordfører, Per Dalgaard, bekymret.

»Set i lyset af den stigende indvandring og de kulturer, som mange indvandrere kommer fra, er jeg bange for, at udlændinge, som ikke kender det danske samfund eller måske ligefrem repræsenterer nogle modsatrettede værdier, får for stor indflydelse. Derfor mener jeg, at stemmeret kun skal gives til statsborgere, som det gælder ved folketingsvalg«, siger Per Dalgaard.

Kun danske statsborgere kan stemme ved folketingsvalg, mens alle efter tre års ophold i Danmark kan stemme og stille op ved kommunal- og amtsrådsvalg.

Ingen opbakning fra regeringen
I regeringen er der dog ikke meget forståelse for Dansk Folkepartis ønske. Integrationsminister Bertel Haarder (V) betegner direkte støttepartiets forslag som "skadeligt for integrationen".

»Vi skal være glade og stolte over, at udlændinge gør en indsats og deltager aktivt i demokratiet. Det er vejen til at blive fuldt integreret, så det vil være uhyre dumt at fratage dem stemmeretten ved kommunalvalg«, siger Bertel Haarder.

Ligesom udlændinge i Danmark har danskere, der bor i et andet EU land, kommunal stemmeret i det land, hvor de bor.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce