Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsning»Hvad rager Ohms lov et følsomt menneske?«, filosoferede Mogens Winther fra talerstolen. Ingen svarede. Men alle var klar over, hvor gymnasielæreren fra Sønderborg ville hen: Han var sarkastisk og mente reelt, at Ohms lov, Newtons tyngdelov, Einsteins relativitetsteori og andre fysiske regelmæssigheder i naturen faktisk i den grad rager de fleste mennesker.
Men problemet er, at stadig færre unge vælger de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Efter undervisningsminister Ulla Tørnæs' (V) opfattelse skal fysik, kemi, biologi og andre tal- og regnefag nu have en langt mere fremskudt position i den gymnasiereform, hun vil have gennemført med virkning fra år 2005.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er ikke overraskende enigt med ministeren i grundtanken. På en ATV-konference i den forgangne uge var sønderjyske Mogens Winther inviteret med som et lysende eksempel på naturvidenskabelig gymnasiepædagogik i superklassen. Hjemme i Sønderborg har han gjort faget astronomi så interessant, at eleverne har kastet sig ud i at fotografere himmelhvælvet og observere asteroider, kometer og stjernetåger - og så dygtige er de, at selv den amerikanske rumadministration NASA er imponeret.
I forbindelse med den kommende gymnasiereform har ATV peget på, hvad der skal til for at få de såkaldt 'hårde' fag gjort attraktive: Investeringer i moderne laboratiorieudstyr. Fysik, kemi og biologi skal gøres til mere kreative valgfrie fag på linje med musik og billedkunst. Lærerne skal undervise i team, så matematikken kan bruges i biologilokalet eksempelvis. Men det kræver mødefaciliteter til lærerne - og flere penge. Gymnasierne flyttes til staten. For i amterne passer gymnasiepersonalet ikke rigtig ind blandt de andre personalegrupper. Gymnasielærerne får også for lidt efteruddannelse i de evigt sparehungrende amter.
Stedmoderlig
Formanden for tænketanken, Christine Antorini - sekretariatschef i Forbrugerinformationen og selv samfundssproglig student - mener, at naturvidenskabsfagene får en stedmoderlig behandling.
Og det er dybt uretfærdigt, for disse fag er lige så almendannende og kreative som de humanistiske-sproglige, sagde hun.
»Opfindelser - det handler jo om at lege«, fortsatte Christine Antorini.
Problemet er også, at så mange unge ikke kan se, hvad de skal bruge fagene til, påpegede hun. I særlig grad er den gal for faget fysik. Det er alt for teoretisk, og der er for meget pensum.
Formanden for Rektorforeningen, Peter Kuhlmann, kaldte de kommende år »en historisk chance« for fornyelse af gymnasiet. For halvdelen af alle gymnasielærerne skal skiftes ud på grund af alder. Samtidig kommer der minimum 30 procent flere elever.
Hans drøm er, at de mørke laboratorier erstattes af lyse, højteknologiske 'videnslegepladser'.
»Fysik og kemi og biologi skal ses og høres ligesom musik i gymnasiet«, fastslog Peter Kuhlmann.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
