Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Ældre dame glemt på toilet i 14 timer

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ældre og meget svag dame blev onsdag aften glemt på et toilet på et ældrecenter i Nykøbing Sjælland. Hun blev fundet i går morges, efter hun havde siddet spændt fast på toilettet i over 14 timer.

Damen blev herefter indlagt på Holbæk Sygehus blandt andet med mærker efter selen, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Skal tilbage på samme ældrecenter
Formanden for socialudvalget i Nykøbing-Rørvig Kommune Arne Mikkelsen (SF) oplyser, at han har fået beskeden, at kvinden efter omstændighederne har det godt.

Når hun bliver i stand til det, skal hun tilbage til det samme ældrecenter.

Fulgte ikke rutiner
Hændelsen skyldes formentlig, at de indarbejdede rutiner ikke blev fulgt.

En af rutinerne, der ikke blev fulgt onsdag aften og nat, var det sædvanlige godnat-besøg. Normalt går en vagt rundt og siger godnat.

Men netop den aften havde den ældre kvinde været meget træt, og vagterne har oplyst, at man ikke ville forstyrre hende, og derfor ikke bankede på hendes dør - og på den måde havde opdaget, at hun var glemt på toilettet.

Kammeratlig samtale
»Det er en sådan sag, der ikke må ske. Det er en uforklarlig bommert, og de to vagter har været til det, jeg kalder en kammeratlig samtale med ældrechef Thorkild Christensen. Han har lovet mig, at det nu nøje undersøges, hvordan og hvorfor det kunne ske, og at der vil blive indført nye og skærpede rutiner«, siger Arne Mikkelsen til Holbæk Amts Venstreblad.

Ikke enestående tilfælde
I november blev en delvis lammet og lettere dement patient efterladt på et toilet i syv timer på et københavnsk hospital, fordi personalet ganske enkelt havde glemt ham i forbindelse med et vagtskifte.

For et par år siden blev en ældre kvinde glemt på toilettet på et plejehjem i Gentofte, og det døde hun af.

Politiken.dk

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden