0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhedsregistre er forældede

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wilmann Thomas
Foto: Wilmann Thomas

Foto: Thomas Wilmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De store landsdækkende registre, som føres af Sundhedsstyrelsen, er så uaktuelle, at deres værdi er tvivlsom. Sundhedsstyrelsen er selv klar over problemet og har fået tilført ekstra ressourcer, som betyder, at styrelsens statistikafdeling er i gang med at æde sig ind på efterslæbet.

»Sundhedsstyrelsens generelle politik er, at vi maksimalt er 12 måneder bagefter med årsopgørelserne i de store registre. Det mål regner vi i første omgang at nå med Cancerregistret, som med udgangen af i år skal være opdateret til 2002. Tilsvarende vil Dødsårsagsregistret med udgangen af 2004 være opdateret til 2003«, siger kontorchef Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen.

Forleden beklagede formand for Kræftens Bekæmpelse Anne Thomassen sig i Politiken over, at det er svært at følge virkningerne af den nationale kræfthandlingsplan, fordi registreringen halter bagefter.

Den seneste årsopgørelse fra Cancerregistret kom sidste år i april og handler om 1998.

Livslinien savner tal
Nu melder også Michael Esmann fra den private organisation Livslinien sig med en kritik af Sundhedsstyrelsens efterslæb på registerområdet. Livslinien arbejder med rådgivning og forebyggelse af selvmord.

»I 1998 blev der vedtaget en handlingsplan til forebyggelse af selvmord - en plan, som trådte i kraft i 1999 og udløber i år. Men de seneste tal, vi har, er fra 1999, og hvis vi er heldige, når vi måske at få 2000-tallene, før bevillingerne til projekter udløber og overvågningen af området standser, i og med at den referencegruppe, som følger udviklingen, nedlægges«.

»Det vil sige, at vi ingen mulighed har for at se, om handlingsplanen har virket, før den udløber. Det er utroligt, at man kan føre aktuel statistik på trafikulykker, som hvert år dræber godt 400 mennesker, mens statistikken halter langt bagefter, når det gælder selvmord, som årligt koster næsten dobbelt så mange livet«, siger Michael Esmann.

Kritikken bakkes op af overlæge Merete Nordentoft, som i sin tid stod i spidsen for arbejdet med handlingsplanen.

»Projekterne kom først for alvor i gang i 2001. Så det er en helt absurd situation, at registreringen ikke når til det tidspunkt, hvor de projekter, der er givet penge til, begynder«, siger hun.

Selvmordstallene optræder i Dødsårsagsregistret, der i sommer offentliggjorde de seneste tal, der er fra 1999. Der er i alt bevilget 40 millioner kroner til handlingsplanen.

Mangler aborttal
En tilsvarende problematik gør sig gældende på abortområdet. I 2000 trådte en fireårig handlingsplan til nedbringelse af antallet af aborter i kraft, og planen udløber ligesom selvmordshandlingsplanen med udgangen af dette år. Den samlede bevilling til aborthandlingsplanen er på 20 millioner kroner.

De nyeste aborttal, der kom i sommer, er fra år 2000. Men ifølge Morten Hjulsager er 2001-tallene snart klar, og 2002-tallene offentliggøres også i løbet af i år.

»Men vi har nogle huller i fødselsregistret, som vi arbejder på at få opdateret. Det gælder især misdannelsesområdet, hvor de seneste tal er fra 1996«, siger Morten Hjulsager.

Baggrunden for det store efterslæb i registreringen er dels, at området har manglet ressourcer i Sundhedsstyrelsen, dels at indberetningerne til registrene sker manuelt på blanketter, som så skal kodes ind i styrelsen. Som led i ajourføringen af registrene er Sundhedsstyrelsen nu ved at indføre elektroniske indberetninger.

»De danske registre er enestående og meget værdifulde både for overvågningen af et område og for forskningen. Men det er rigtigt, at værdien af registrene er nedsat, når oplysningerne er forældede«, siger Morten Hjulsager.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce