0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lomborg-bestyrelse sprængt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bonnerup Claus
Foto: Bonnerup Claus
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Professor Poul Harremoës forlader med øjeblikkelig virkning bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering. »Jeg finder ikke længere, at jeg kan være med i dette cirkus«, oplyser Poul Harremoës.

Lomborg som belastning
Han begrunder sin beslutning med, at Bjørn Lomborg har udtalt til B.T., at han ikke længere gider at være direktør i instituttet og vil forlade posten om et års tid. Desuden mener han, at Lomborgs aktiviteter på flere punkter er en belastning for instituttets renommé.

Over for Politiken betegner Bjørn Lomborgs sekretær historien i B.T. om Lomborg tilbagetræden som en "and", og Lomborg selv mener, at der er tale om en misforståelse, omend han næppe gennemfører alle fem år som direktør:

»Jeg går - på et eller andet tidspunkt. Før eller siden vil jeg tilbage til Aarhus Universitet. Og det har ikke været en hemmelighed over for bestyrelsen«, siger Bjørn Lomborg.

Endnu et bestyrelsesmedlem siger fra
Et andet bestyrelsesmedlem, professor Karl-Gustaf Löfgren, siger fra.

Löfgren, der er prodekan på Samfundsvidenskabeligt Institut ved Umeå Universitetet i Sverige, mener, at bestyrelsen nu må forhandle med Bjørn Lomborg om at få ham til at stoppe som direktør med det samme.

V-ordfører frygter yderligere afgang
Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, frygter, at flere medlemmer vil forlade bestyrelsen.

»Jeg kan godt have en frygt for, at flere følger efter. Hvis man på bestyrelsesmødet i går (mandag, red.) har aftalt, at der nu skulle holdes lav profil, så kan jeg godt forstå, at Lomborgs udtalelser kan virke som et slag i ansigtet. Ikke kun på Poul Harremoës, men også på andre«, siger Eyvind Vesselbo til Ritzau.

Han beklager Poul Harremoës' beslutning, fordi professoren 'besidder en stor viden og indsigt om miljøet'.

Eyvind Vesselbo mener, at Institut for Miljøvurdering er nødvendigt i debatten om miljø og økonomi. Derfor er han træt af de seneste dages debat om instituttet ikke har handlet om miljø, men