Foto: Frandsen Finn
Danmark

Politiet undersøger Humlegaarden

Danmark

Kriminalpolitiet i Helsingør undersøger nu på Lægemiddelstyrelsens opfordring den private kræftklinik Humlegaarden, skriver gratisavisen Urban.

Det sker efter Urbans afsløringer af, at Humlegaarden ulovligt sælger ikke-afprøvet og ikke-godkendt medicin til alvorligt syge kræftpatienter.

Patienterne betaler op til 60.000 kroner for tre ugers behandling på kræftklinikken. I forvejen undersøger kriminalpolitiet vaccine-firmaet Dandrit Biotech, der har solgt kræftvaccine til Humlegaarden.

Lægemiddelstyrelse ønsker afhøring
Det er kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Anne Marie Vangsted, der har bedt politiet om at afhøre Humlegaardens cheflæge Finn Skøtt Andersen.

Anne Marie Vangsted ønsker ikke at kommentere sagen, så længe politiet efterforsker.

Vicekriminalinspektør Karl Erik Agerbo, Helsingør Politi, bekræfter, at man netop i disse dage planlægger afhøring af Finn Skøtt Andersen.

/ritzau/

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden