0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hospitaler klar til medicinforsøg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For første gang bliver det nu muligt for medicinalindustrien at få udført den første afprøvning af ny medicin på mennesker på dansk grund. Hvidovre Hospital vil som det første i landet tilbyde de såkaldte fase 1-forsøg gennem et nyt aktieselskab, og amtssygehuset i Gentofte har netop færdiggjort en specialklinik til fase 1-forsøg.

Udføres på raske
Fase 1-forsøg udføres på mindre grupper af raske, frivillige forsøgspersoner, og formålet er primært at få konstateret, om et nyt præparat overhovedet kan tåles af mennesker. Disse forsøg, som er en forudsætning for at et præparat senere kan opnå godkendelse, har hidtil været afviklet på udenlandske hospitaler og klinikker, fordi det har været hurtigere, smidigere og billigere.

»Danmark har i høj grad manglet enheder til at lave fase 1-forsøg, og det er baggrunden for, at vi nu vil oprette aktieselskabet PhaseOne Trials. I den form, vi etablerer det, er det det første af sin art i Danmark. Det må være en fordel for virksomhederne, at de nu kan få udført disse afprøvninger i egen boldgade«, siger manden bag det nye selskab, forskningschef Kim Krogsgaard, Hvidovre Hospital.

Hovedstadens Sygehusfællesskab har netop godkendt Hvidovre Hospitals rolle i det nye selskab, der nu afventer endelig godkendelse af Indenrigs- og Sundhedsminsteriet. Hospitalet kommer til at eje 25 pct. af aktierne, og kvitterer selv ved at stille udstyr til rådighed og udleje lokaler til selskabet.

Hospitalsdirektør Torben Stentoft mener, at det nye initiativ vil medvirke til at profilere Hvidovre Hospital, og han ser intet problem i, at kommercielle private interesser blandes med ikke-kommercielle offentlige.

Skarp kontrol
»Vi er medaktører i dette her, men deri ser jeg intet etisk betænkeligt i forhold til patienterne. Man skal huske på, at alt, hvad der sker omkring disse afprøvninger, foregår efter godkendte protokoller og er under skarp kontrol. I forvejen foretages der jo lægemiddelafprøvninger på hospitalet - forskellen er blot, at vi nu står som medejere i et privat selskab. Men der er ingen økonomisk risiko for hospitalet forbundet med projektet«, siger Torben Stentoft.

Medicinalindustrien hilser det nye initiativ velkommen: »Det er meget fint at få den slags enheder til Danmark, selv om det i sagens natur primært vil være til gavn for danske virksomheder. Men der er stor international konkurrence på dette felt, så det er vigtigt, at de nye enheder bliver virkelig konkurrencedygtige. Jeg tror, at initiativet kan bidrage til at styrke udviklingen af nye lægemidler i Øresunds-regionen«, siger direktør Stig Waldorff, Astra Zeneca, næstformand i Lægemiddelindustriforeningens kliniske forskningsudvalg.

Smurt maskineri
Lange godkendelsestider fra Lægemiddelstyrelsen og de videnskabsetiske komiteer angives af flere som en medvirkende årsag til at få lavet fase 1-forsøg i udlandet.

»Vi er afhængige af, at det går hurtigt, og at hele maskineriet kører som smurt som eksempelvis i England. Grunden til, at vi ikke foretager forsøg i Danmark, er, at der ikke er kapacitet til det. Der er ikke sengepladser eller personale til den slags«, siger medicinsk direktør i Neurosearch, Ole Graff, til bladet Biotech Denmark.

I Holland, Sverige og England findes allerede eksempler på, at fase 1-enheder i lighed med Hvidovre-projektet placeres på offentlige hospitaler.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce