0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vand og vind hjalp tankskib fri

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den græskejede olietanker 'Pindar', der fredag aften gik på grund med 50.000 ton fuelolie i lasten nord for Læsø, flyder igen. Det var vind og stigende vandstand, der uden hjælp fra slæbebåde fik den beskadigede olietanker til at glide fri af bunden på Tønneberg Banke, oplyser regionschef i bjergningsfirmaet Switzer Niels Tinsfeldt.

Han betegner situationen som miljømæssigt sikker.

'Pindar' ligger nu for anker i Ålbæk Bugt mellem Frederikshavn og Skagen, hvor dykkere i går undervandsfilmede skaderne på skroget. Ud fra videooptagelserne vil søfartsmyndighederne så tage stilling til, om olietankeren er sødygtig, og hvor langt det kan få tilladelse til at sejle.

Må af med lasten
Under alle omstændigheder må 'Pindar' sandsynligvis skille sig af med sin last i enten Göteborg, Aabenraa eller til en anden tanker i rum sø, inden den kan fortsætte til et værft for at få udbedret sine skader, vurderer Niels Tinsfeldt. Årsagen til, at 'Pindar' stødte på grund 2,5 sømil - 4,5 kilometer - uden for sin rute, er endnu ukendt. Men tankskibet havde i strid med anbefalinger fra FN's Internationale Søfartsråd, IMO, ikke dansk lods om bord.

En lods gennem dybtvandsruten fra sydenden af Storebælt til Skagen ville have kostet det græske rederi Lyras cirka 30.000-40.000 kr.

Brugte ikke lods
Hvis det viser sig, at skibsføreren på 'Pindar' havde godt kendskab til danske farvande, vil søfartsstyrelsen ikke skønne, at der er tale om en tilsidesættelse af IMO's anbefaling om at bruge lods. Hvis der i modsat fald er tale om en tilsidesættelse, vil Søfartsstyrelsen rette officiel henvendelse til Bahamas' søfartsmyndigheder, hvor 'Pindar' er indregistreret.

Mandag forventer Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed at komme med en officiel redegørelse for omstændighederne ved 'Pindar's grundstødning.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce