0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark klar til krig mod Irak

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark vil bidrage til en international militærstyrke under FN-mandat, der kan gennemtvinge en afvæbning af Irak, hvis det bliver nødvendigt.

Det oplyser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i dag.

Regeringen har modtaget en henvendelse fra USA, som et bredt flertal i Folketinget har godkendt.

Kun SF og Enhedslisten er imod løftet om at sende danske soldater og militærudstyr til Irak under FN-mandat, hvis landet ikke overholder den Irak-resolution, som blev vedtaget i Sikkerhedsrådet i sidste uge.

Fogh: Maksimalt pres
Statsministeren understreger, at det ikke med beslutningen er givet, at der rent faktisk bliver krig. Formålet er blot at forberede sig.

»Ved at lægge et maksimum af pres på Saddam Hussein, så giver vi størst mulighed for, at vi kan få afvæbnet Irak på en fredelig måde og dermed undgå krigen«, siger Fogh Rasmussen.

SF imod støtte
SF advarer om, at regeringens støtte til en militær-koalition mod Irak reelt er et ja til en amerikansk-ledet krig imod Irak.

»I dag har vi reelt sagt ja til at deltage i den amerikanske krig imod Irak. Det er vi imod«, siger SF-formanden Holger K. Nielsen.

Afviste amerikansk-ledet styrke
Regeringen afviste i sidste uge at yde bidrag til en rent amerikansk-ledet styrke.

Efter en forespørgselsdebat i Folketinget torsdag i sidste uge lagde et bredt flertal bestående af regeringspartierne, S, DF, R og KRF vægt på, at Irak-situationen skal håndteres af FN.

Fogh vil styrke FN-sporet
Regeringen håber, at en international styrke kan styrke FN's autoritet.

Samtidig skal det danske bidrag hjælpe til at fastholde USA på FN-sporet. Fogh Rasmussen vil forklare USA, at Danmarks deltagelse forudsætter, at eventuelle skridt overfor Irak skal være forankret i FN.

USA har henvendt sig til 52 lande
Den amerikanske henvendelse til Danmark står ikke alene. USA har kontaktet op imod 52 regeringer med ønsket om at få en tilbagemelding på landenes eventuelle bidrag.

Samtidig er den amerikanske henvendelse timet, så NATO-landene kunne nå at behandle den inden de næste to dages NATO-topmøde i Prag.

Dermed medbringer regeringscheferne et mandat fra deres hjemlige parlamenter til mødet i Prag, hvor Irak-spørgsmålet også vil blive drøftet.

Skal stå klar til februar
Planen er, at FN-styrken skal være klar den 23. februar, når FNs tidsfrist for afvæbning af Irak udløber.

Ifølge Ritzaus oplysninger har den danske regering udarbejdet en bruttoliste over et eventuelt dansk bidrag.

Der er tale om et krigsskib af typen korvet, en kystubåd, en specialstyrke, sanitetstropper, lastningsenheder og F-16 jagerfly.

Tidligere har en gruppe på cirka 50 danske jægersoldater deltaget i den amerikansk-ledede krig mod terror i Afghanistan.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce