0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kun en tredjedel af de udrejste færinger vender hjem

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Færøerne ser ud til for altid at have mistet mange af de familier, der under den hårde økonomiske krise i første halvdel af 1990'erne var tvunget til at flytte fra øerne.

En opgørelse foretaget af sociologen Hans Pauli Strøm fra Færøernes Statistik viser, at kun godt en tredjedel af dem som rejste er vendt hjem igen.

Langt den største part af dem, som forlod Færøerne under krisen, bosatte sig i Danmark.

15 pct. flyttede
Fra 1989 til 1995 oplevede Færøerne en nettofraflytning på 7.200 indbyggere. Det svarer til en reduktion af befolkningstallet på 15 procent.

Ifølge Hans Pauli Strøm er disse tal så enorme, at det kan betegnes som intet mindre end et kollaps.

»Desuden var det unge familier med børn og unge, som rejste, fordi den økonomiske nød tvang dem af sted. Disse familier var i adskillige tilfælde i den situation, at de i slutningen af 1980'erne etablerede sig på Færøerne med eget hus, og herefter oplevede at miste arbejdet ligesom deres hjem røg på tvangsauktion. De var tvunget til at flytte fra Færøerne og undersøgelser har vist, at de med det samme fik arbejde i Danmark«, siger Hans Pauli Strøm.

Unge uddannede vender hjem
Mens nettofraflytningen fra 1989 til 1995 var 7.200, er der kun sket en nettotilflytning på 2.500 i årene fra 1996 til slutningen af 2002.

Det svarer ifølge Hans Pauli Strøm til, at godt 34 procent af de fraflyttede er vendt hjem.

Det er særlig de unge, der har været i Danmark og andre lande for at uddanne sig, som flytter tilbage til Færøerne.

/ritzau/

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce