0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Persson: EU på vej ind i en minikrise om udvidelsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den svenske statsminister, Göran Persson, tror ikke på, at man finder frem til en afgørelse om udvidelsen ved EU-topmødet i Bruxelles de kommende dage. Afgørende spørgsmål forbliver efter hans mening åbne helt frem til topmødet i København i december.

»Der bliver måske brug for et ekstra topmøde efter det«, forudser Persson.

Torsdag samles EU's udenrigs- og statsministre i Bruxelles for at forsøge at nå til enighed om det fælles forhandlingstilbud til de 10 kandidatlande, der ventes at blive budt inden for i Unionen.

Persson: EU på vej i minikrise
Men en sådan afgørelse finder man ikke frem til, lyder vurderingen fra den svenske statsminister. Persson venter sig i stedet særdeles hårde forhandlinger i den kommende tid.

»Jeg tror, at EU nu er på vej ind i en minikrise. Den er nødvendig, hvis vi skal udrede den her komplicerede forhandling«, siger Persson efter et møde med den svenske Rigsdags EU-nævn.

'Ikke et minut før 1. november'
Med Perssons udtalelser fremgår det også, at den danske regering, efter den svenske statsministers mening, må skyde en hvid pind efter ønsket om at få forhandlingstilbuddet klart allerede under det kommende møde, selv om tidsplanen har fastsat en skæringsdato til 1. november.

»Arbejdet kommer til at vare den tid, der er afsat. Det her vil være på plads natten før 1. november, ikke et minut tidligere«, siger Persson.

Fogh: Besværligheder forude
Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger onsdag, at hans forventninger er et langt og besværligt topmøde.

»Fronterne er trukket skarpt op, og det kan godt komme til at tage lang tid«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Landbrugsstøtteordning en hård nød
Regeringscheferne kan, mener han, nok godt enes om at godkende de ti anøgerlande, mens det bliver langt sværere at nå en aftale om landbrugsstøtteordningen og andre økonomiske spørgsmål vedrørende udvidelsen.

Tyskerne vil ikke umiddelbart sige ja til udvidelsen, med mindre de nuværende EU-medlemmer først bliver enige om en reform af landbrugs- og strukturstøtten. Den fremgangsmåde er Frankrig ikke med på.

Det danske formandsskab taler ligesom andre medlemslande for, at de nye medlemslande får en indfasningsordning med henblik på en senere reform.

Fogh tror på tidsplanen
Fogh er trods besværlighederne overbevist om, at tidsplanen for medlemsudvidelsen holder, så den endelige aftale kan underskrives på topmødet i København i december.

Fogh har bla. sin optimisme i, at han fra sin rundrejse til de andre medlemslande har fået 'fuld opbakning' til en overholdelse af tidsskemaet.

Haarder: Mødet fortsætter til vi er færdige
Europaminister Bertel Haarder siger onsdag i Europa-Parlamentet i Strasbourg, at regeringscheferne må indstille sig på, at det danske EU-formandskab om nødvendigt vil holde dem fast i stolene ind til lørdag på EU-topmødet i Bruxelles, der ellers finder ted torsdag og fredag.

»Nu er der opbygget den maksimale forventning til mødet torsdag-fredag - som måske fortsætter til lørdag - i Bruxelles«, siger Bertel Haarder.

Politiken.dk

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce