0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brixtofte brugte løs efter suspensionen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Peter Brixtofte fortsatte med at beværte sig selv og andre, også efter at han var suspenderet fra posten som borgmester. Dog blev hans forbrug noget mere beskedent i perioden 20. marts til 13. maj, indtil han trådte helt ud af byrådsarbejdet.

Kun et enkelt af bilagene har cirkuleret rundt på rådhuset, hvor ingen rigtig har haft lyst til at attestere det. Det drejer sig om et arrangement den 30. april, da Peter Brixtofte fejrer, at herreholdet i basketball er blevet danmarksmestre. Det blev skyllet ned for næsten 16.000 kroner på den lokale favorit, Restaurant Sepp.

Var på Bregnerød Kro
Den tidligere så begunstigede Bregnerød Kro fik kun besøg af Brixtofte fire gange i løbet af den lille måned, han var suspenderet. Sammenlagt beløb det sig til under 7000 kroner.

Helt sikre på, at der ikke gemmer sig nogle regninger et eller andet sted i bogholderiet, er man dog ikke på rådhuset.

Afleverede mobil og købte computer
Det er Tilsynsrådet, som har bedt Farum Kommune om specifikt at se på den tidligere borgmesters forbrug i perioden, da han var suspenderet.

I den forbindelse oplyser Farum Kommune til Tilsynsrådet, at Brixtofte afleverede sin kommunale mobiltelefon, en Ericsson T28, i begyndelsen af august. Hvorvidt den har været brugt efter hans udtræden af byrådet - og hvorvidt den har været brugt privat, er ved at blive undersøgt af kommunens it-afdeling.

Et par uger efter, at han udtrådte af kommunalpolitik, afleverede Brixtofte sine kreditkort, som blev klippet i stykker. Men hans pc har han i september fået lov til at købe for 2000 kroner. Det svarer til, hedder det i brevet fra byrådet til Tilsynsrådet, hvad alle andre medarbejdere får tilbudt at erhverve deres hjemme-pc for, når de fratræder.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce