0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opgør i Venstre om efterskolerne

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere end 300 venstrefolk fra efterskolernes bagland tropper i dag op på Vesterlund Ungdomsskole i Give ved Vejle for at tale deres sag over for Venstres uddannelsesudvalg i Folketinget.

Efterskoler oprørte
Efterskolefolkene vil forhindre en begrænsning af tilgangen til deres 10. klasse i fremtiden og er oprørte over udmeldingerne fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der i løbet af sommeren har gjort klart, at regeringens målsætning er at få unge hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse.

»Mange er meget chokerede over meldingerne fra Venstre. Vi frygter, at undervisningsministeren pacer de unge frem for at få dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Men det er der ingen faglige argumenter for at gøre. Jeg tror, efterskolernes liberale folk vil råbe meget højt til mødet«, siger formanden for Efterskolernes Lærerforening, Jørn Rasmussen.

Linjen er væk
Én af dem bliver forstanderen på Hørby Ungdomsskole gennem 31 år, Finn Jakobsen, der også sidder i amts- og kommunalbestyrelsen for Venstre i Nordjyllands Amt og Sæby Kommune. Han har svært ved at følge sit partis linje.

»Venstreledelsens udmeldinger om efterskolerne er ikke i trit med dens egen politik. Den bærer præg af, at det er handelshøjskolefløjen i Venstre, der snakker«, siger Finn Jakobsen.

Tørnæs: Efterskoler ser spøgelseer
Han pointerer, at hovedvægten af venstrebaglandet er en del af folkehøjskolefløjen.

Siden de kritiske røster har vokset sig til et mandskor, har Venstre forsikret, at hverken tilgangen af elever eller penge til efterskolerne vil blive begrænset af næste års finanslov. Ulla Tørnæs har endog beskyldt efterskolerne for at se spøgelser.

Spøgelserne er dog siden blevet synlige, efter at partiets medlem i folketingets uddannelsesudvalg, Tina Nedergaard, tilkendegjorde i Nordjyske Stiftstidende i august, at partiet skam agtede at spare på efterskoleområdet.

Brug for fornyelse
Venstres ordfører på efterskoleområdet på Christiansborg, Leif Mikkelsen, regner med, at der på mødet i Give bliver en god debat, der kan skabe fodslag i partiet.

Men han pointerer, at efterskolerne har brug for at forny sig, hvis de skal gøre sig selv uundværlige i fremtiden.

»10. klasse fylder utrolig meget i dag. Oprindeligt var efterskolen ment for dem, der ikke var klar til at komme videre i deres studieforløb. Praksis har været anderledes, og derfor er der nu en økonomisk virkelighed, vi må tage stilling til«, siger Leif Mikkelsen, der vil have efterskolerne mere erhvervsrettede med blandt andet meritgivende enkeltfag.

En evaluering af, hvad samfundet får for de ekstra kroner, det koster at sende unge på efterskole, er undervejs fra Finans- og Undervisningsministeriet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce