0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lykketoft afviser kupplaner

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens,,,Politiken
Foto: Dresling Jens,,,Politiken

»Der er ikke noget konspiration i det her. Jeg gider ikke tale mere om det«, lød det fra en kortfattet Lykketoft i dag. - Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Socialdemokratiets politiske ordfører og chefstrateg, Mogens Lykketoft, afviser, at der er en sammensværgelse i gang for at styrte partiets formand, Poul Nyrup Rasmussen. I en meget kort kommentar, som Ritzau fik fra Mogens Lykketoft foran hans kontor i dag, lød det: »Det er bestyrtende med alle de konspirationsteorier. Der er ikke noget konspiration i det her. Jeg gider ikke tale mere om det«.

Der er ellers blevet talt meget om de udtalelser, som Mogens Lykketoft gav til Ritzau, da han i aftes kom tilbage fra et seminar i udlandet. Han bakkede Ritt Bjerregaard op i sin kritik af Nyrup Rasmussen og undsagde dermed sin politiske ven gennem 25 år.

»Det er klart, at jeg mener, det altid må være en ledelsesopgave, også i fremtiden, at sikre, at de ordførere, der er på fagområderne, får opbakning, når de udtaler sig på baggrund af den politik, der er fastlagt«, sagde Lykketoft til Ritzau.

EU-parlamentariker Torben Lund kom i aftes med en direkte opfordring til Poul Nyrup Rasmussen om at træde tilbage som formand. Flere kredsformænd siger mandag morgen, at de mener, Lykketoft er den, der kan samle partiet.

Den dramatiske udvikling i den socialdemokratiske krise betyder, at Nyrup må kræve en egentlig tillidsafstemning på kongressen i weekenden, mener flere kilder i partiet.

Kredsformænd tror på Lykketoft
Poul Erik Pedersen, kredsformand i Ringsted, siger til Jyllands-Posten at der er en bred front, der synes, at Lykketoft lige nu kan samle partiet, hvis han vil.

Eva Amdisen fra Glostrup-kredsen siger, at Poul Nyrup Rasmussen har klaret sig så kluntet i den seneste tid, at han bør indse, at hans tid er forbi. Det bedste bud på en formand i en overgangsperioden er Mogens Lykketoft, mener også Eva Amdisen.

Dam: »Poul og Mogens bør tale sammen«
Socialdemokratiets EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen, erkender, at partiet nærmer sig en decideret krise få dage før Socialdemokratiets kongres, og han opfordrer nu de to politiske ledere til at finde en løsning.

»Jeg tror, at det er åbenbart for alle, der har fulgt det, at det er en alvorlig situation, og det er vel noget, der ligner krise. Vi diskuterer jo ikke politik, det er personer, vi diskuterer, og derfor tror jeg, det er vigtigt, at de centrale personer - Mogens Lykketoft og ikke mindst Poul Nyrup - sætter sig ned og taler tingene igennem«, siger Henrik Dam Kristensen.

Socialdemokratiets krise kan ikke længere løses med en snak mellem partiformand Poul Nyrup Rasmussen og chefstrateg Mogens Lykketoft, men skal nu klares på partiets kongres i weekenden. Det siger Ritt Bjerregaard, som var den første topsocialdemokrat til at rejse tvivl om Nyrups lederevner.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce