0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DI vil reformere læreruddannelsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske børns faglige færdigheder er ikke nær så gode, som vores nabolandes. Det skal der gøres noget ved, og derfor har Dansk industri i dag i et debatoplæg foreslået en reform af læreruddannelsen.

I en undersøgelse om de europæiske børns færdigheder i skolen viste det sig, at de danske børn haltede bag efter deres jævnaldrene i de øvrige skandinaviske lande.

Den såkaldte Pisa-undersøgelse viste, at det især var på kerneområder som dansk, matematik og naturfag, at de danske poder ikke klarer sig så godt.

Flere skal have erhvervsuddannelse
Selvom selv samme undersøgelse også viste, at danske børn lå klart i toppen, når det gjaldt glæde for skolegangen og vilje til at bryde den sociale arv, har resultatet nu fået Dansk Industri, DI, til at reagere.

Blandt hovedpunkterne på oplægget fra DI finder man to forslag, som DI mener, vil bringe Danmark tilbage på toppen, og sikre at langt flere danskere får en erhvervskompetencegivende uddannelse, når folkeskolen afsluttes. I dag har 20,5 procent af en ungdomsårgang ikke nogen komptencegivende uddannelse.

Lærere skal specialuddannes
Hvis det står til DI, skal lærerne for fremtiden specialuddannes, så de fagligt og pædagogisk har kompetence til enten at undervise de mindste klasser eller de største.

Lærere, som får ansvaret for 1.-6. klasserne skal således koncentrere sig om at lære børnene dansk, matematik og naturfag, mens lærerne for de større klasser skal have langt større indsigt i erhvervsmarkedet og endog starte et samarbejde, som blandt andet kan betyde praktikperioder i virksomheder for skolebørnene.

Større samarbejde med universiteter og virksomheder
DI foreslår, at læreruddannelsen bliver ændret således, at der bliver et langt større samarbejde mellem seminarerne og universiteterne, men lægger i sit oplæg også vægt på, at danske lærere har haft stor succes med at engagere skolebørnene.

Med oplægget håber DI at kunne inspirere undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), som i denne måned forhandler med forligsparterne om et nyt folkeskoleforlig.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce